Kendte22. september 2021

Komiker Chris Rock i bøn efter coronasmitte

Den 56-årige komiker og skuespiller blev vaccineret mod den dødelige virus tilbage i maj
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var en trist besked, den 56-årige komiker Chris Rock søndag eftermiddag kunne dele med sine mere end 5 millioner følgere på Twitter.

For trods vaccination, er han nu blevet ramt af virussen, der, trods sin mere stille færd, fortsat hærger det meste af verden.

- Hej alle, jeg har lige fundet ud af, at jeg er smittet med COVID, skriver han og fortsætter:

- Stol på mig, når jeg siger, at du ikke ønsker det, lyder det fra ham, inden han opfordrer sine følgere til at få vaccinen.

Artiklen fortsætter under tweetet

Selv kunne han tilbage i maj måned under et interview med Jimmy Fallon, da han besøgte talkshowet ”The Tonight Show” fortælle, at han havde fået stikket med Johnson & Johnson.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega208010_027.jpg
 Foto: MEGA

Komikeren og skuespilleren tager ikke let på coronavirussen, og opfordrer sine fans til at blive vaccineret, hvis de ikke allerede er det, Foto: MEGA

Her startede han med at kalde sig selv for ”Two-shots Rock” og jokede, at han havde det fremragende, lige med bortset fra ”den fod, der vokser ud af min røv lige nu”.

- Og jeg sprang endda køen over, jeg var ligeglad, jeg brugte min berømthed, lød det grinende – og ironisk – fra komikeren.

Lige nu har komikeren dog ikke meget at grine af, lader det til. Han har dog ikke uddybet, hvorvidt han er ramt af svære symptomer, eller hvornår han fandt ud af, han var testet positiv for virussen.

Se hele maj-interviewet med Chris Rock og Jimmy Fallon herunder:

Sponsoreret indhold