Kendte28. januar 2021

Komedielegende Cloris Leachman er død

Skuespiller og komiker Cloris Leachman er afgået ved døden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210128-053347-5-1920x1277we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Den Oscar-vindende skuespillerinde Cloris Leachman, der er bedst kendt for sine roller i "Young Frankenstein" og "The Mary Tyler Moore Show" er død. Hun blev 94 år.

Det skriver TMZ.

Den ikoniske skuespillerinde gik bort i sit hjem i Encinitas, Californian onsdag. Hun døde af naturlige årsager.

Ifølge Leachmans søn var datteren Dinah ved hendes side, da hun sagde farvel.

- Hun havde det bedste liv, du overhovedet kan håbe for et menneske fra start til slut, lyder det fra sønnen.

- Det har været mit privilegie at arbejde med hende. Hun var en af de mest frygtløse skuespiller i vores tid, siger hendes manager, Juliet Green.

- Der var ingen som Cloris. Med et enkelt blik kunne hun knuse dit hjerte eller få dig til at bryde ud i latter, så tårerne løb ned af dine kinder.

Cloris Leachman efterlader sig tre sønner, en datter og hele seks børnebørn.

Sponsoreret indhold