Kendte30. januar 2018

Mystisk retssag: Kørte hun BEVIDST sin tvillingesøster i døden?

En mystisk retssag har i denne uge taget sin begyndelse i den amerikanske delstat Hawaii. Sagen handler om Alexandria Duval, der sidder anklaget for bevidst at have kørt sin egen tvillingesøster i døden tilbage i 2016. Hendes forsvarer siger, at der er tale om en ulykkelig ulykke, mens anklageren fastholder, at Alexandria bevidst styrede firhjulstrækkerne ud over en 60 meter stejl skrænt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/alexandria_duval.jpg
 (Foto: Privat)

Dræbte en kvinde bevidst sin tvillingesøster, da hun kørte sin firhjulstrækker ud over en 60 meter stejl skrænt tilbage i 2016?

Det skal en dommer på Hawaii tage stilling til – i denne uge blev der nemlig taget hul på den yderst bemærkelsesværdige sag på øen Maui, der er en del af Hawaii.

Det skriver News.

Sagen handler om den i dag 38-årige Alexandria Duval, der 29. maj 2016 sad bag rattet i sin firhjulstrækker, da hun pludseligt styrede den ud over en skrænt på stillehavsøen. På passagersædet sad Alexandrias enæggede tvillingesøster Anastasia, som blev dræbt på stedet ved ulykken.

Alexandria slap med knubs og blev kort efter anholdt og sigtet for at have slået sin tvillingesøster ihjel ved bevidst at have styret bilen ud over klippeskrænten.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/alexandria_duval.jpg
 (Foto: Privat)

Var det en tragisk ulykke, der kostede Alexandrias (billede) søster livet? Foto: Privat

Få dage senere blev hun dog løsladt på grund af manglende beviser, men fem måneder senere blev Alexandria igen anholdt i Albany, NY, og sendt tilbage til Hawaii, hvor retssagen nu har taget sin begyndelse.

Anklageren i sagen mener, at der er beviser for, at Alexandria bevidst kørte sin søster i døden. Flere vidner har således forklaret, hvordan søstrene skændtes om rattet, og at Alexandria pludselig trådte på speederen og styrede bilen ud over den 60 meter høje skrænt, hvorefter søsteren blev dræbt.

Et andet vidne har tilføjet, at vedkommende så søstrene ”skrige og råbe ad hinanden” i bilen kort før den fatale ulykke i maj forrige år.

https://imgix.seoghoer.dk/soesrren.jpg

Søstrene har tidligere ladet sig interviewe omkring deres yoga-studie. Foto: YouTube

Alexandrias forsvarer fastholder, at der er tale om en ulykkelig ulykke, og at der ikke er beviser for, at hun havde til hensigt at slå sin søster ihjel.

Der forventes at falde dom i sagen senere på ugen. Hun risikerer livsvarigt fængsel.

Søstrene, der er døbt Alison og Ann, blev født i Tica, New York og arbejdede begge som yogainstruktører i Florida, før at de flyttede til Hawaii i 2015.

Sponsoreret indhold