Kendte11. februar 2021

Kønsafsløring går HELT galt: Farmand skyder sig selv i skridtet med konfettirør

Det gik ikke helt som planlagt, da en britisk familie ville afsløre, om de ventede en lillebror eller -søster
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-02-11_kl._13.04.35.png
 Foto: YouTube / Gemma Bayliffe Newby

Hvad der skulle have været en sød og festlig begivenhed endte i lidt af en katastrofe for denne britiske familie.

Gemma Bayliffe Newby vil sammen med sin mand og lille datter afsløre, om baby nr. to bliver en dreng eller en pige.

Derfor har de både balloner og konfettirør klar, da den store afsløring naturligvis skal filmes og deles på diverse sociale medier.

Men den stort anlagte kønsafsløring går ikke helt efter planen: Farmand fumler nemlig med konfettirøret, og Gemma når allerede at slippe ballonerne løs, hvor deres blå farve afslører, at familien får en lillebror.

Manden vender og drejer undrende konfettirøret, der ikke gider at blive affyret, og ved et uheld kommer han derfor til at skyde mod sit eget skridt.

Derfor ender det med eder og smertensjamren, mens hans lille datter ser grinende til, mens hendes far ligger og tager sig til skridtet af smerte.

Men grinene fra datteren forvandler sig hurtigt til gråd, da det går op for den lille pige, hvad ballonens og konfettiens blå farve betyder.

- Jeg vil ikke ha' en dreng, skriger den lille pige og bryder sammen i gråd.

Du kan se den komiske video herunder:

Sponsoreret indhold