Kendte29. september 2022

Køber du den? George Clooney og Amal har været gift i otte år uden at skændes

Skuespiller George Clooney og hans advokatfrue Amal hævder, at de aldrig har skændtes i den tid, de har været gift
George Clooney og fru Amal passer angiveligt så godt sammen, at de aldrig skændes. I hvert fald hvis man spørger parret selv ...
George Clooney og fru Amal passer angiveligt så godt sammen, at de aldrig skændes. I hvert fald hvis man spørger parret selv ...
 Foto: MEGA

Hvedebrødsdagene er laaaaange hjemme hos 61-årige George Clooney og hans 17 år yngre hustru Amal. For efter otte års ægteskab hævder parret, at de stadig er forelskede.

Og opskriften på et langt og lykkeligt ægteskab er simpelt hen aldrig at skændes.

Det fortæller parret i følge Us Weekly i et fællesinterview i CBS Mornings.

- Det begynder med kærlighed. Det er faktisk hele hemmelugheden. Det har bare været nemt. Det nemmeste, vi har gjort i vores liv indtil videre. Vi har aldrig haft et skænderi, lyder den utrolige udtalelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her er parret til premiere på George Clooneys nye film "Ticket To Paradise". Og lykkelige ser de ud. 
Her er parret til premiere på George Clooneys nye film "Ticket To Paradise". Og lykkelige ser de ud.
 Foto: MEGA

Amal fortæller i interviewet, at parrets venner synes, deres gnidningsfri kærlighed er vanvittig. Menneskerettighedsadvokaten er dog også yderst taknemmelig for, at hun har fundet en mand, der forstår hende til fulde.

- Jeg tror, det er 99 pct. held bare at møde den rette. Og da vi først mødtes, var vi helt åbne over for hinanden - ingen parader oppe. Jeg var faktisk overrasket over, at du hverken var kynisk eller på vagt overhovedet, og det hele gik bare så nemt og hurtigt, fortæller hun.

George og Amal mødte hinanden ved Comosøen i Italien i sommeren 2013, og mødet kan vel bedst beskrives som kærlighed ved første blik.

- Jeg var betaget af hende fra det øjeblik, hun trådte ind af døren. Jeg anede ikke, om hun ville synes om mig overhovedet. Men hun var bare den her virkelig sjove, kloge, smukke vidunderlige kvinde. Jeg var helt forgabt i hende og begyndte at skrive breve til hende, afslører han.

Heldigvis for George havde Amal på det nøjagtig samme måde.

- Da jeg mødte ham, tænkte jeg, "jeg er så glad for, at der findes en mand som ham her i verden". Jeg anede ikke, at jeg ville tilbringe resten af mit liv med ham, eller at han ville have så fantastisk en familie. Det kom meget bag på mig, lyder det fra Amal.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/8.24056208.jpg
 (Foto: All Over)

Senere i 2013 var de på deres første date i London. Under en ferie til Kenya i 2014 gik det op for George, at han ville tilbringe resten af sine dage med Amal.

- Vi talte aldrig om at blive gift, da vi datede, og jeg spurgte hende ud af det blå. Det tog hende lang tid at sige ja. Jeg var nede på knæ i 20 minutter, og til sidst sagde jeg "Hey, min hofte ender med at gå af led", har han tidligere fortalt om frieriet.

I juni 2017 blev de forældre til tvillingerne Ella og Alexander. Men de har aldrig skændtes ...

Sponsoreret indhold