Kendte18. april 2020

Kobe Bryants enke i tårer: Afdød datter modtager hæder

13-årige Gigi, der døde i et helikopterstyrt sammen med sin berømte far, udvælges nu som særligt æresmedlem i WNBA
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega594516_001.jpg
 Foto: MEGA

Tre måneder efter hendes tragiske død bliver den 13-årige Gianna "Gigi" Bryant nu udråbt som æresmedlem af kvindernes amerikanske basketballliga, det som formelt hedder "Draft Pick".

Og det er noget der bringer både smil og tårer frem hos den 37-årige enke Vanessa Bryant, der måtte sige farvel til både husbond og datter, da de to i januar omkom i et helikopterstyrt.

I en rørende besked til WNBA kæmpede hun med tårerne, mens hun takkede for hæderen, og fortalte, at det var Vanessas store drøm en dag at blive optaget i ligaen.

- Hun arbejdede hårdt hver eneste dag. Hun ville være en af de bedste atleter nogenside, ligesom sin far. Så tak. Tusind tak for at ære min lille pige. Både Kobe og Gigi elskede WNBA (Womans National Basketball Association red.) fortæller hun.

Vanessa er i videoen klædt i Kobes orange sweatshirt fra WNBA.

Opmærksomme fans havde allerede fået nys om, at Gianna "Gigi" Bryant og hendes holdkammerater Alyssa Altobelli and Payton Chester, som også omkom i helikopteren, ville blive hædret. For allerede inden havde den sørgende mor og hustru løftet sløret for de fine titler til de unge kvinder, som hun kalder "class of 2024" i et andet rørende opslag på sin Instagram.

Basketball-legenden og hans datter omkom sammen med otte andre passagerer, da en helikopter styrtede ned over Calabasas i Californien den 26. januar.

Sponsoreret indhold