Klaus Riskær Pedersen mindes Erik Brandt: Det er også et farvel til Margit
Torsdag eftermiddag sagde venner og familie et sidste farvel til modeskaberen Erik Brandt, som blev begravet fra Holmens Kirke i det indre København.
Her var flere kendte ansigter at finde heriblandt den danske finansmand Klaus Riskær Pedersen, som kort forinden begravelsen udtalte sig til SE og HØRS udsendte.
– Vi siger både farvel til Erik og Margit. For de var uadskillige, sagde han og fortsatte:
– Det var mennesker, der levede. De var fyldt med liv, de var altid glade, de var altid i godt humør. Man skulle være i god kondition for at følge med, vil jeg sige, sagde Klaus Riskær Pedersen videre.
Og netop fordi Klaus Riskær Pedersen husker parret for deres altid gode humør, havde han da også svært ved at være sorgfuld til begravelsen.
– Jeg har meget svært ved at være sorgfuld, for alt var så godt. Og jeg ser på det sådan, at Erik er tilbage nu hos Margit, lød det fra Klaus Riskær Pedersen.
Du kan se hele interviewet med Klaus Riskær Pedersen øverst i artiklen.