Klaus Paghs enke scorer kassen på salg af luksuslejlighed i Hellerup
LÆS OGSÅ: De skal have Klaus Paghs millioner: Nancy tager (næsten) alt
Usanee Pagh har solgt Hellerup-lejligheden, som hun arvede efter sin mand Klaus Pagh.
Det fremgår af Tinglysningen.
Den 160 kvadratmeter store lejlighed i Tuborg Havnepark blev solgt for 15.075.000 kr.
Usanee Pagh - som også kaldes Nancy - satte lejligheden til salg for 15.250.000 kr. i maj måned.
Der blev meget hurtigt fundet en køber, som fik et nedslag i prisen på 175.000 kr.
Den 45-årige enke efter skuespilleren Klaus Pagh, der døde som 85-årig i december 2020, arvede lejligheden i forbindelse med en større arvekonflikt med Klaus Paghs børn fra tidligere forhold.
Klaus Pagh betalte i 2016 9,1 mio. kr. for den attraktive bolig med udsigt til Øresund og elevator.
Lejligheden overdrages til den nye ejer 1. september.
Nancy Pagh er allerede flyttet til en 91 kvm. lejlighed i Ørestad på Amager.