Klamt, ulækkert og ubehageligt: Fans i chok over Jenna Ortega-sexscene

En eksplicit sexscene mellem Netflix-stjernen Jenna Ortega og "Hobbitten"-skuespilleren Martin Freeman har skabt røre på sociale medier.
Det skriver New York Post.
Ifølge det amerikanske medie er sexscenen fra den aktuelle film "Miller's Girl".
Her spiller 21-årige Jenna Ortega rollen som en 18-årig skolepige, mens 52-årige Martin Freeman spiller hendes lærer.
De to indleder et upassende forhold, hvilket altså blandt andet udmønter sig i en omgang lagengymnastik - men scenen er bestemt ikke blevet velmodtaget.
Især på det sociale medie X er det strømmet ind med kommentarer fra folk, der mener, at scenen giver dem alt fra opkastfornemmelser til andet fysisk ubehag.
Se en række eksempler herunder:
Det er ikke kun folk på sociale medier, der kritiserer filmen. Anmelderne har heller ikke været synderligt begejstrede.
LA Times kalder den for eksempel for "overdrevet og uden realitetssans", mens Variety har beskrevet den som "skuffende forudsigelig".
"Miller's Girl" havde premiere i USA den 26. januar.