Kendte4. august 2020

Kim og Kanye vil redde ægteskabet: Men her er de uenige

Stjerneparret er villige til at redde deres yderst pressede ægteskab - spørgsmålet er, om de kan blive enige om, hvad der skal til
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Dramaet i Kim Kardashian og Kanye Wests ægteskab er efterhånden blevet til en føljeton, hvor der hver dag kan læses et nyt kapitel.

Efter parret kort blev genforenet i Cody, Wyoming, hvor Kim Kardashian brød grædende sammen i en bil, er den 43-årige rapper og 39-årige selfie-dronning nu opsatte på at redde deres ægteskab. Det fortæller en kilde til People.

- Efter Kim forlod Cody, har hun og Kanye talt mere sammen. Hun føler, at hun på visse punkter nåede ind til ham efter den tur, forklarer en kilde til det amerikanske ugeblad og tilføjer:

- Før turen var hun klar til at slutte ægteskabet. Men Kanye har lyttet til hendes bekymringer. Han har lovet hende nogle ting. Kim ser stadig skilsmisse som den sidste udvej. Der er hun ikke endnu, konkluderer insideren.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega543553_005.jpg
 Foto: MEGA

Parret har sat alle sejl ind for at redde deres ægteskab. Foto: MEGA

I går gik Kanye West ombord på et privatfly, hvor hans søn Saint også blev set, og kilden forklarer, at lidt tid under mere eksotiske himmelstrøg skal være med til at give Kim og Kanye en ny start på deres ægteskab:

- Kanye foreslog, at de skulle på en familietur sammen, og det gik Kim med til. Hun vil gøre alt, hun kan, for at redde ægteskabet, forklarer kilden, der tilføjer, at det ikke er så ligetil at rede alle trådene ud mellem Kim og Kanye:

- Det er meget indviklet. Kim vil have, at han får ordentlig hjælp, og det vil Kanye stadig ikke. Kim tager det hele dag for dag. Hun er ikke sikker på, ægteskabet kan reddes, men hun er villig til at forsøge for sine børns skyld.

Kim Kardashian og Kanye West har sammen North på syv, Saint på fire, Chicago på to og Psalm på et.

Sponsoreret indhold