Kendte16. september 2019

Kim Larsens familie siger NEJ til mindepark

Kim Larsens familie ønsker ikke, at den afdøde nationalskjald bliver mindet med en stor mindepark på Christianshavn

En 750 kvadratmeter stor mindepark til ære for Kim Larsen.

Det var, hvad repræsentanter fra Vejnavnenævnet havde håbet kunne blive en realitet.

Men nu oplyser Kim Larsens familie, at de ikke ønsker, at den folkekære musiker bliver hyldet med en park på Christianshavn.

Det fortæller Jakob Næsager, gruppeformand for De Konservative i Københavns Borgerrepræsentation og medlem af Teknik- og Miljøudvalget, til TV 2 Lorry.

- Familien har oplyst i en mail til Teknik- og Miljøudvalget, at de ikke bakker om at opkalde en plads efter Kim Larsen, siger Jakob Næsager.

Familiens nej skyldes ifølge TV 2 Lorry, at Kim Larsen ikke ønskede at få opkaldt en plads efter sig.

Det fremgår dog ikke af familien, om familien i stedet er interesseret i, at man opkalder fx Lille Langebro efter Kim Larsen – noget der tidligere har været på tale.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim_larsen_2.jpg
 (Foto: Scanpix)

Kim Larsen sov stille ind 30. september 2018. Foto: Aller Media

Nationalskjalden sov stille ind 30. september sidste år – efterfølgende foreslog lokalpolitikere i København at opkalde en gade efter ham.

Det ønske blev efterfølgende et forslag om mindeparken, der strækker sig over 750 kvadratmeter på Christianshavn.

Mindepladsen, der altså nu ikke bliver til noget, skulle ligge tæt på vandet ved gaderne Overgaden Oven Vandet og Ved Kanalen på Christianshavn og strækker sig over 750 kvadratmeter.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kimlarsen_sangefrafoerstesal_presse3_0.jpg
 (Foto: Warner Music)

Kim Larsen arbejdede til det allersidste med det, han holdt allermest af: Musikken. Her sammen med sønnen Hjalmer. Foto: Warner Music

- Man kan stort set ikke stille sig et sted i København, hvor der ikke er en relation til Kim Larsen. Men der er mange fine symbolikker med Christianshavn tæt på kanalen, som han har skrevet mange sange om, og Sofiegården, hvor mange af hans tekster og musik stammer fra, har Niels E. Bjerrum, der sidder i Vejnavnenævnet og Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, tidligere fortalt til TV 2.

Som ung boede Kim Larsen netop i ejendommen Sofiegården, og det var blandt andet her, at Gasolin blev til.

Hele Danmarks spillemand kæmpede de sidste ni måneder af sit liv mod prostatakræft – og han sov stille ind 30. september omgivet af sin familie: Sine seks børn og hustruen Liselotte.

Sponsoreret indhold