Kendte12. oktober 2020

Kim Kardashians vilde gestus: Donerer millionbeløb til Armenien

Realitydronningen Kim Kardashian West meddeler, at hun har tænkt sig at donere intet mindre end 6 millioner kroner til et godt formål
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kim Kardashian West har besluttet sig for at grave dybt i lommerne for at hjælpe til med den nuværende konflikt, der finder sted i Armenien.

Det meddeler den 39-årige realitystjerne på sin Instagram-profil lørdag.

Kim Kardashian fortæller sine følgere, at hun planlægger at donere 1 million dollars (6,2 mio. kroner, red.) til fonden "The Armenia Fund", der hjælper mennesker i Armenien med at få mad, husly, medicin og lægehjælp.

- Jeg er så beæret over at være en del af den globale indsats med at hjælpe "The Armenia Fund", siger hun i sit opslag.

- Jeg har tidligere talt om den aktuelle situation i Armenien og Artsakh og haft samtaler med så mange andre for at sætte yderligere fokus på krisen, som vi ikke kan tillade fortsætter.

- Mine tanker og bønner er hos de modige mænd, kvinder og børn. Jeg vil have, alle skal huske at på trods af afstanden, der adskiller os, er vi ikke begrænset af grænser, og at vi er én global armensk nation sammen.

Kim fortsætter sin video med at meddele, at hun donerer et stort millionbeløb og opfordrer i samme omgang andre til også at donere penge.

Kim Kardashians fader, den nu afdøde Robert Kardashian, var fra Armenien. Kim og hendes søstre har flere gange besøgt faderens hjemland, hvilket blandt andet er blevet dokumenteret i familiens realityserie, "Keeping Up With the Kardashians".

Armenien har i mere end 30 år været i konflikt med Aserbajdsjan, der senest anklager hinanden for brud på våbenhvile. En våbenhvile, der ellers har haft til hensigt at stoppe kampene mellem Aserbajdsjan mod Armenien og de armenske separatister i regionen Nagorno-Karabakh.

Sponsoreret indhold