Kendte29. oktober 2020

Kim Kardashians vilde 40-års: Men hvor var Kanye?

Kim Kardashian har haft travlt med at dele billeder fra sin runde fødselsdagsfest, men Kanye mangler, og det har fået fans til at spekulere over, hvor han egentlig var henne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det gik vildt for sig, da Kim Kardashian rundede de 40. Hun havde nemlig sørget for at flyve sine mange venner og familie ud til en privat ø, hvor de i fred kunne feste igennem.

Efter festen har Kimmy K. naturligvis sørget for at dele en lang række billeder fra den glamourøse fødselsdag, og alle de velkendte "Keeping Up With the Kardashians"-ansigter er at spotte på billederne - selv den SoMe-sky Rob Kardashian.

Kanye West er dog ingen steder at se, og hvis det ikke er blevet dokumenteret på de sociale medier, er det så overhovedet sket i virkeligheden?

Flere Kardashian-fans er i hvert fald begyndt at spekulere i, om den 43-årige rapper overhovedet var med til sin kones 40-års fødselsdag.

Det har Page Six heldigvis gravet lidt i og kan i den sammenhæng bekræfte, at rapperen altså var til stede på øen.

På grund af arbejde var Kanye dog ikke i stand til at være til stede til selve fødselsdagsfesten, men han sørgede for at flyve ud til øen senere og nåede at nyde to dage sammen med familien og Kims venner.

Kim havde oprindeligt planlagt at holde et brag af en fest hjemme i Los Angeles, Californien, men på grund af coronapandemien blev den plan skrottet til fordel for en ø-fest.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- Efter to uger med adskillige sundhedstjek og efter at have bedt alle om at gå i karantæne, overraskede jeg mine nærmeste med en tur til en privat ø, hvor vi kunne lade, som om alting var normalt for en stund, skriver ”Keeping Up With the Kardashians”-stjernen til opslaget og deler en række billeder fra sin store fest.

Efter delingen af de mange festbilleder har flere af Kim Kardashians 190 millioner følgere kritiseret hende for at sende et "tonedøvt budskab" i forbindelse med coronakrisen.

Sponsoreret indhold