Kendte27. juni 2019

Kim Kardashians undertøj i modvind

Kim Kardashians undertøjsserie "Kimono" får voldsom kritik
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim-kardashian-30102018.jpg
 Foto: MEGA

Kim Kardashian er ikke særlig populær i Japan i øjeblikket.

Den 38-årige influencer har lavet en undertøjsserie, som hedder "Kimono", men navnet er faldet nogle japanere for brystet.

Det skriver flere medier blandt andre BBC.

Flere japanere har lavet hidsige opslag på de sociale medier, hvor de tager billeder af familiemedlemers kimonoer, så Kardashian kan se, at hendes tøj intet har at gøre med det traditionsrige stykke tøj.

"Tak for at SLAGTE japansk kultur!!! Min kultur er ikke dit legetøj. Du har slet ingen respekt for folk, der ikke er din familie, har du? I de 15 år det tog at udvikle det her projekt, kunne du så ikke have fundet en kulturel rådgiver?" Skriver en vred bruger ifølge B.T..

Selvom "Kimono"-serien har fået flere japanere til at rase, så har Kim Kardashian ikke udtalt sig om sagen endnu.

Den populære Instagrammer har i mellemtiden slået flere billeder op på de sociale medier, hvor hun reklamerer for sin nye tøjlinje

Se Kardashians tøj nedenunder:

Sponsoreret indhold