Kendte 4. juni 2020

Kim Kardashians eks taler ud: Det var brutalt og pinligt

Ægteskabet mellem Kim Kardashian og basketballstjernen Kris Humphries varede i 72 dage
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det korte ægteskab mellem ”Keeping Up With the Kardashians”-stjernen og hendes 35-årige eksmand Kris Humphries var knap nok begyndt, før det igen var ovre.

Og noget tyder da også på, at de 72 dage som mand og kone ikke just bar præg af hverken ren lykke eller kærlighed.

Det afslører basketballstjernen selv i ærligt essay i forbindelse med sin pension fra basketballsporten. Det skriver britiske Mirror.

(Foto: MEGA)

Kim Kardashian og Kris Humphries.
Foto: MEGA

Kardashian og Humphries blev skilt tilbage i 2011, og mange havde en holdning til parrets ganske korte ægteskab. Flere hævdede endda, at forholdet mellem de to var falsk og blot et mediestunt.

Selv afviser Kris Humphries rygterne om det falske forhold og siger, at "det var 100 procent ægte”.

Til gengæld indrømmer han, at han og Kardashian-søsterens forhold langt fra var lykken og beskriver det som både ”brutalt” og ”pinligt”.

Kris var ganske enkelt forlegen over, hvor hurtigt ægteskabet blev opløst efter de to havde afgivet deres løfter i forbindelse med vielsen.

Kim Kardashian og Kris Humphries var kun kærester i syv måneder, inden de to besluttede sig for at blive smedet sammen ved et overdådigt bryllup.

Flere har tidligere hævdet, at Kris’ medvirken i realityshowet ”Keeping Up With the Kardashians”, ødelagde hans chancer for at ”blive en anerkendt basketballspiller”.

I essayet afslører Kris Humphries desuden, at han ikke var i stand til at forudse, hvilken negativ påvirkning ægteskabet med Kim Kardashian samt hans tv-optræden ville have på hans liv:

- Jeg burde have vidst, hvad jeg gik ind til. Jeg var helt sikkert naiv omkring, hvor meget mit liv ville ændre sig.

Selv om Kris forsøgte at få ægteskabet mellem ham og Kim Kardashian annulleret tilbage i december 2011, lykkes det først at blive endeligt skilt i juni 2013.

Sponsoreret indhold