Kim Kardashians designer er død: Det skete uventet og pludseligt

Modeverdenen er ramt af endnu et dødsfald. Forleden var det moderedaktøren André Leon Talley, vi måtte sige farvel til.
Nu er manden, der har designet for en kongerække af kendte, også væk.
Søndag døde den franske modedesigner Thierry Mugler, 73 år gammel, fortæller et opslag på hans officielle Instagram–side, som er illustreret med en sort boks.

Thierry Mugler var meget populær blandt nogle af verdens største stjerner. Foto: Ritzau Scanpix
Og dødsfaldet rammer blandt andre Kim Kardashian, som i 2019 mødte op til den verdensberømte Met Gala i New York sammen med Kanye West.
Det skete i en tæt på gennemsigtig kjole, der senere blev tæt på ikonisk for hende, og som Thierry Mugler havde lagt streger til.
Artiklen fortsætter under opslaget...
Skete uventet
Det oplyses ikke, hvad dødsårsagen er, men der er angiveligt ikke tale om en forbrydelse.
Derimod skete dødsfaldet hurtigt og uventet, da han ikke led af nogle offentligt kendte sygdomme eller svækkelser.

Kim Kardashian sammen med Kanye West i 2019 på den røde løber til Met Gala, hvor hun bærer den gennemsigtige Thierry Mugler–kreation. Foto: Ritzau Scanpix

Også Cardi B. var en stor fan af den nu afdøde designer. Foto: MEGA