Kendte 18. december 2019

Kim Kardashian West indrømmer pinlig photoshop på familiens julekort

Julekortet er en stor og vigtig tradition i Kardashian-klanen. I år kæmpede Kim dog så meget med at få samling på sin efterhånden store børneflok, at hun måtte ty til andre metoder
Foto: MEGA

Kim Kardashians julebillede kunne næsten ikke være mere picture-perfect. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Børnene ligner sande englebørn, der glædeligt har iført sig matchende gråt joggingtøj for at sætte sig foran kameraet. 

Og selvom billedet samtidig ligner noget, der er overladt til tilfældighederne, så er det langt fra tilfældet - hvilket formentlig ikke kommer bag på nogen, når det kommer til dronningen af reality. 

View this post on Instagram

The West Family Christmas Card 2019

A post shared by Kim Kardashian West (@kimkardashian) on

Da numsebaben lagde billedet på de sociale medier, begyndte hendes følgere strak at undre sig, for hvordan pokker får man fire børn til at sidde så stille? 

I går indrømmede den 39-årige realitystjerne så til Ellen Degeneres, at hun havde photoshoppet den seksårige datter ind på billedet. 

Her forklarede virksomhedsmogulen, at datteren North i sidste øjeblik havde været helt umulig og nægtede at deltage i fotograferingen. 

- Der var så meget stress med de fire børn. North havde bare en dårlig dag, og jeg sagde: "fint, vi gør det bare uden dig", men så sagde hun, at hun gerne bare ville tage det med mig, forklarede Kim K., da hun gæstede The Ellen show. 

"Jeg sagde fint, vi photoshopper hende bare ind". Så det er faktisk ikke rigtigt hende på det billedet, forklarede realitystjernen videre. 

Både Kim og hendes mand Kanya delte billedet på deres sociale medier og følgere opdagede altså hurtigt, at der var noget galt med det. 

Modsat alle andre familiemedlemmer så er Kanye iført en hvid trøje og guldsmykker. 

North og Saint sidder begge på trappen, mens Chicago sidder på Kanyes knæ og Psalm i Kims skød. 

Det er ikke første gang, at Kim Kardashian har tyet til Photoshop for at få det perfekte billede. 

Men det er tydeligvis bedre photoshop end sidste gang. 

Til Halloween tog familien flere billeder med forskellige kostumer, og en af dem var Flintstone-tema. 

Chicago var tydeligvis blevet photoshoppet ind. Det etårige barn var blevet placeret i nederste venstre hjørne med hendes fødder og noget af hendes højre ben skåret af. 

Hendes højre arm var også tyndere og sløret. 

Kim indrømmede dengang, at Chicago var bange for sin far, der var iført et gigantisk dinosaurkostume. 

- Det her familiebillede var så svært, fordi Chicago var så bange for Dino! 

- Vi forsøgte at forklare og vise hende, at det bare var hendes far, men hun forstod ikke konceptet. Så tak til fotografen for at redigere hende ind og gøre vores Familien Flintstone drøm en virkelighed. 

Sponsoreret indhold