Kim Kardashian støtter dødsdømt Melissa Lucio
Kim Kardashian, der selv er uddannet jurist, støtter Melissa Lucio, der er dømt til døden for drabet på sin toårige datter.
Realitystjernen har på sin Twitter-profil delt et billede af et brev underskrevet af Melissa Lucios børn, der bønfalder guvernøren i Texas om ikke at henrette deres mor.
– Der er så mange ubesvarede spørgsmål omkring beviserne, der fik hende dømt i denne sag.
Artiklen fortsætter under billedet …
Kim Kardashian blev endelig færdiguddannet jurist i december sidste år. Foto: MEGA
– Det er én af mange grund til, at jeg er imod dødsstraf. Og grunden til, jeg beder for, at hendes børns ønske bliver opfyldt, så deres mors liv bliver skånet, skriver Kim Kardashian.
Underholdningsmediet TMZ har talt med Melissa Lucios bror, John Lucio, der fortæller, at hans søster blev mundlam, da han fortalte hende om Kim Kardashians støtte.
Melissa Lucios henrettelse er ifølge ABC News berammet til 27. april, men mere end 185.000 personer har underskrevet en erklæring om, at henrettelsen bør udskydes – heriblandt altså også Kim Kardashian.
Melissa Lucio har siddet på dødsgangen i næsten 15 år.
Artiklen fortsætter under opslaget …
Hun blev dømt tilbage i 2008 for mordet på sin toårige datter Mariah Alvarez.
Under en fem timer lang afhøring nægtede Melissa Lucio sig skyldig mere end 100 gange.
Men til sidst sagde hun ifølge politiet:
– Jeg tror, jeg gjorde det.
Gennem hele sit liv har hun været udsat for misbrug, og dengang ventede hun endda også tvillinger.
Artiklen fortsætter under billedet …
Melissa Lucio i retten i 2008, da hun fik sin dødsdom. Foto: Theresa Najera/AP/Ritzau Scanpix
Melissa Lucios advokater mener derfor, at Melissa Lucio blev manipuleret til at sige ordene.
USA's højesteret har afvist at gennemgå dødsdommen, og derfor står Melissa Lucio nu til at blive henrettet senere på måneden.