Kendte18. september 2023

Kim Kardashian skælder sønnen ud efter fuckfinger til paparazzifotografer

Realitystjernens søn, Saint West, fandt langefingeren frem forleden, og det kostede ham en skideballe af mor
Kim Kardashian blev nødt til at hive fat i sin søn, Saint, da han forleden hev en fuckfinger frem og gav den til paparazzifotograferne.
Kim Kardashian blev nødt til at hive fat i sin søn, Saint, da han forleden hev en fuckfinger frem og gav den til paparazzifotograferne.
 Foto: Ritzau Scanpix/Backgrid

Kim Kardashian måtte reagere hurtigt forleden, da hun havde været til basketballkamp med sin søn, Saint West.

Her fandt den syvårige nemlig sin langefinger frem og sendte en ikke så pæn gestus mod paparazzifotograferne, der blitzede billeder af dem.

Det skriver Page Six, ligesom en række billeder viser episoden.

På billederne kan man se, at realitystjernen lynhurtigt får hevet fat i sin søn og skælder ham ud.

Det virker dog ikke som om, at Saint West er synderligt påvirket af skideballen, da han i stedet bare griner stort fra øre til øre.

Ifølge det amerikanske medie blev Kim Kardashian og Saint West fotograferet på parkeringspladsen efter kampen, der fandt sted fredag i Los Angeles.

Her gik den 42-årige realitystjerne ud mod bilen sammen med sin og Kanye Wests søn og en af sønnens holdkammerater, da paparazzifotografer begyndte at blitze billeder af dem.

Og det var Saint West altså tydeligvis så træt af, at han ikke kunne lade være med at række fuck af dem.

Ifølge Page Six kørte Kim Kardashian og sønnen efterfølgende hen på en restaurant, hvor de spiste middag med Saint Wests storesøster, ti-årige North West.

Og her blev der angiveligt ikke sendt flere langefingre afsted...

Sponsoreret indhold