Kendte17. oktober 2020

Kim Kardashian overrasker: Skal spille med i "PAW Patrol"

Realitystjernen Kim Kardashian har scoret sig en rolle i en kommende biograffilm
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Realitydronningen Kim Kardashian har fundet sin næste rolle, efter hun i fjorten år har spillet sig selv i realityprogrammet "Keeping Up With the Kardashians".

Den 39-årige "Skims"-grundlægger skal nemlig være en del af den kommende "PAW Patrol"-film.

Det skriver Deadline torsdag.

"PAW Patrol" er en populær animationsserie, der blandt andet findes på Netflix, og gerne er et hit blandt alle under fem år.

Serien handler om drengen Ryder, der sammen med sit hold af modige og på hver deres måde talentfulde hunde bruger de særlige evner til at beskytte byen Adventure Bay.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/megaetcdpapaec005_153850.jpg
 Foto: MEGA

Animationsserien "Paw Patrol" har kørt på tv siden 2013, og nu er der også en film på vej. (Foto: MEGA)

Ud over Kim Kardashian kan stjerner som Iain Armitage, Jimmy Kimmel, Yara Shahidi, Dax Shepard, Marsai Martin, Tyler Perry, Randall Park og Will Brisbin også opleves i den nye børnefilm.

Den kommende film, "PAW Patrol: The Movie", forventes at ramme biograferne i løbet af sensommeren næste år.

Sponsoreret indhold