Kendte6. oktober 2020

Kim Kardashian om syg Kanye West: Sådan tog jeg mig af ham

Selfie-dronningen afslører, at hun egenhændigt tog sig af sin mand og deres fire børn, da han i foråret blev syg med covid-19
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De seneste måneder er det Kanye Wests bipolare lidelse, der har været i fokus, så hvad mange ikke ved, er, at den 43-årige rapper i foråret blev smittet med coronavirus.

Det afslører hans hustru, 39-årige Kim Kardashian, i et interview i magasinet Grazia.

- Kanye havde det helt i begyndelsen, da ingen rigtig vidste, hvad der skete, fortæller hun og tilføjer:

- Det var så skræmmende og ukendt. Jeg havde mine fire babyer (North på syv, Saint på fire, Chicago på to og Psalm på et, red.) og ingen i huset til at hjælpe.

West har tidligere fortalt til magasinet Forbes, at han havde coronavirus i slutningen af februar, og nu fortæller fru West så mere om den skræmmende sygdom:

- Jeg blev nødt til at skifte hans sengetøj og hjælpe ham ud af sengen, når han ikke havde det så godt, genkalder hun og fortsætter:

- Det var udfordrende, fordi det var så ukendt.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega606324_010_1.jpg
 Foto: MEGA

Kim Kardashian og Kanye West har været gift siden 2014. Foto: MEGA

- Jeg skulle skifte sengelagnerne med handsker og visir på, det var virkelig skræmmende, fortæller Kardashian, der også har sin egen hjemmebryggede teori om, hvorfor coronavirus har ramt os:

- Måske har vores planet brug for en pause.

Sponsoreret indhold