Kendte20. april 2020

Kim Kardashian morer sig over vanvittigt sjovt North West-meme

6 år gammel og masser af attitude. Gad vide, hvem lille North har arvet det fra?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim2.jpg
 Foto: MEGA

Kim Kardsahian har sit hyr i disse dage.

For selvom man er karantæne-indespærret stjerne, så skal arbejdet jo stadig gøres. Og der er det måske heldigt nok, at hun og Kanye bor i et kæmpehus til over 400 millioner danske kroner, for så må der trods alt være hjørner, hvor man kan søge hen og være alene.

Og dog.

For parrets fire ligeså karantæneramte børn kræver altså forældrenes opmærksomhed stort set hele tiden, tilsyneladende.

Især North West på 6, som flere gange de seneste par dage har blandet sig i Kims arbejde - hvad enten det er make-up-turtoials eller optagelse af en lille bunke oplysninger til borgerne i samfundet.

Og det er der kommet et ganske morsomt lille meme ud af. Bag det står meme-kunstneren og instagrammeren Saint Hoax - og selv den pressede mor synes, det er sjovt.

Under opslaget kommenterer selveste Kim Kardashian nemlig - hun poster en lille smiley, der græder af grin.

I videoen ser vi mor Kardashian blive afbrudt af en utrolig rapkæftet North.

- Det er virkelig vigtigt også at sikre jer, at jeres venner har et godt mentalt helbred, starter Kim, før hun bliver afbrudt af sin datter:

- Du skulle tage at bekymre dig om dine børn, ikke dine venner, lyder det hårdtslående fra unge North.

Herefter klipper videoen til en ligeså "savage" rapper Nicki Minaj, der spørger sit publikum:

- Er det løgn? Er det løgn?

Flere under videoen påpeger, at North West nok ikke har sit temperament og evne til at svare igen fra fremmede.

- Det er Kanyes datter det der, helt sikkert, skriver en af Saint Hoax 1,9 millioner følgere.

Det er da heller ikke første gang, at stjernedatteren har været utilfreds med, at hendes mor brugte tid på noget andet end hende.

I forbindelse med en guide til Kardashians eget make up-mærke KKW Beauty, havde hun tidligere denne måned søgt tilflugt, for at være lidt for sig selv.

- Jeg har gemt mig i gæstehuset, fordi mine børn bare ikke vil lade mig være i fred, fortæller Kim Kardashian i den sjove video.

Og hun fik ret. For North West blander sig selvfølgelig.

Kim Kardashian West overvejer nok en ekstra gang, om børneflokken skal udvides efter denne lockdown. Det fortalte hun i et interview i det amerikanske talkshow "The View".

- Lad mig sige det sådan, hvis jeg nogensinde igen i et splitsekund tænker, at det kunne være en idé med endnu et barn, sagde hun.

Kanye og Kim har udover datteren North også Saint på 4, Chicago på 2 og Psalm på kun 11 måneder.

Sponsoreret indhold