Kendte15. september 2020

Kim Kardashian lagt for had for slankende graviditetstøj

Realitydronningen Kim Kardashian forsvarer nu sig selv efter at være blevet kritiseret heftigt for at sælge slankende graviditetstøj
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kim Kardashian har i løbet af det seneste års tid set sin undertøjslinje vokse sig til en boomende og særdeles indbringende forretning.

Med sin SKIMS-kollektion byder Kimmy K. på en omfattende undertøjsserie bestående af massevis af shapewear, trusser og bh'er til kvinder i alle former og farver - og nu også til gravide.

Men netop graviditetsserien af undertøj og shapewear har resulteret i at flere af Kims følgere mener, at det ikke er i orden at sælge tøj, der skal virke formende og slankende, når man er gravid, da det i så fald er et helt forkert signal at sende.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- Når jeg er gravid bliver det min eneste chance for at nyde at være fed. Kan ikke se pointen i det her, mens jeg skaber et mirakel inde i mig, skriver en af Kardashians Instagram-følgere til Kims opslag om den nye undertøjslinje.

- Hvorfor altså? Jeg er seriøs, spørger en anden tilsyneladende målløs følger.

Den 39-årige "Keeping Up With the Kardashians"-stjerne har dog en god forklaring på, hvorfor det faktisk er i orden at sælge den slags undertøj til gravide.

- Til alle, der har et problem med graviditetstøjet, og hvis du ikke har været gravid før, kender du måske ikke kampen med, hvordan det er at bære al den vægt, som jeg gjorde ligesom millioner af andre stærke kvinder, skriver Kim Kardashian på sin Twitter-profil.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega546496_003.jpg
 Foto: MEGA

Det er ikke alle, der er lige begejstrede for realitystjernens seneste undertøjskollektion. (Foto: MEGA)

- SKIMS-graviditetstøjet er ikke for at slanke, men for at støtte, lyder forklaringen, som hun udfolder i en lang række Twitter-opslag.

Kim forklarer yderligere, at det stykke stof, der dækker den gravides mave ikke strammer, men faktisk er et betydeligt tyndere lag stof sammenlignet med resten.

Derudover skulle det ifølge Kim hjælpe med at give støtte til kvinder, efter de har født eller fået kejsersnit.

Sponsoreret indhold