Kim Kardashian begik fatal fejl: Nu bliver hun hånet
Fans kunne næsten ikke få armene ned, da den 44-årige rapper Kanye West søndag endelig udgav albummet ”Donda”.
Et album, hvis udgivelsesdato er blevet udskudt adskillige gange.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Foto: MEGA
Kim Kardashian viste naturligvis sin eksmand enorm støtte ved at dele stories på Instagram, hvor hun lyttede til flere af de 26 numre, der er på albummet.
Og så alligevel ikke.
For de mange stories, som hurtigt blev slettet fra den mellemste ”Kardashian”-søsters Instagram-profil, viste nemlig, at lyden var skruet helt i bund.
Og det er altså lige nøjagtig dét, som internetkrigere verden over ikke kan lade være at kommentere på.
- Kim Kardashian, der poster screenshots af sig selv, der lytter til Kanyes nye album, slår mig helt ud, lyder det blandt andet fra en bruger på Twitter, der således i den grad har lagt mærke til, at lyden hos Kardashian-søsteren er skruet helt ned.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
Og flere bruger på det sociale medie stepper i og kalder blandt andet hele miseren ”flovt” - og er generelt særdeles målløse.
Der er dog på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at Kim i virkeligheden slet ikke støtter sin tidligere rappergemal.
Og det er da heller ikke længe siden, at den garvede ”Keeping Up With the Kardashians”-stjerne dukkede op til et af Kanyes musikarrangementer netop i forbindelse med udgivelsen af albummet ”Donda”.
Fru Kardashian var ikke blandt publikum, men gav i stedet sit besyv med, da hun gik på scenen iført brudekjole: