Kendte17. marts 2022

Kim Kardashian afslører detaljer om Pete Davidsons tatoveringer: Har mere end én dedikeret til hende

Han er simpelthen blevet brændemærket. Så må det jo være ægte kærlighed, ikke?
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tiltrækningen mellem Kim Kardashian og Pete Davidson er efterhånden så stærk, at sidstnævnte er parat til at pryde sin krop med den ene hyldest efter den anden rettet mod sin 41-årige kæreste.

For bare et par dage siden lod vi os chokere over, at ”SNL”-komikeren ikke alene pralede om at ”ligge i sengen med” Yes’ ekskone, men også at han tilsyneladende allerede havde fået hendes navn skrevet på brystet.

Nu kan SKIM-grundlæggeren dog midlertidig afsløre, at Pete Davidson ikke bare har én, men faktisk flere Kim Kardashian-tatoveringer.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/pete1.png
 Foto: Instagram

Fans var selvfølgelig hurtige til at bemærke, at der stod "Kim" over til højre på brystet af Pete Davidson. (Foto: Instagram)

Det fortæller hun som gæst i ”The Ellen DeGeneres Show”. Ja, det findes stadig.

- Han har et par stykker. Nogle ret søde nogle, han har fået lavet, lyder det fra stjernen.

Over 100 tatoveringer

Og nå ja, mindre detalje. ”KIM”-tatoveringen er slet ikke en tatovering. Næ, han er såmænd blevet brændemærket med sit elskedes navn.

- Han ville gerne gøre noget, der var anderledes, forklarer Kim Kardashian.

Selvom det for de fleste betragtes som en relativ alvorlig erklæring at få tatoveret og brændemærket kærestens navn på sin krop – endda flere steder – så bør man her huske, at Pete Davidson altså er pænt overdynget med blæktegninger i forvejen.

Faktisk har han på et tidspunkt haft over 100 styks.

Se interviewet fra "Ellen" her:

Ville brændemærkes

- Da han fik den første, var jeg sådan: ”Ej, hvor sødt, tak”. Ved den anden, var jeg sådan: ”Whatever”, men det er vel sådan tatoverede mennesker gør, ikk? De får jo tatoveringer efter det, der sker i deres liv. Er jeg speciel, fortsætter Kim Kardashian.

Ifølge realitystjernen var det Petes idé at få brændemærket. Han ville gerne have noget, som han ikke lige pludselig kunne komme af med igen.

Hun afslører desuden, hvilken af Davidsons ”over tre” tatoveringer dedikeret til hende, som er hendes favorit.

- Han har et her (peger på kravebenet red.) hvor der står ”Min pige er advokat”. Den er virkelig sød.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kimk.png
 Foto: YouTube, The Ellen Show

Kim Kardashian viser Ellen DeGeneres, hvor hendes yndlingstatovering sidder på sin Pete (Foto: YouTube, The Ellen Show)

I tvivl om kæresteopslag

Kim Kardashian, som satte et stolt punktum for uddannelsen som jurist i december, fortalte også til vært Ellen DeGeneres, hvordan det var for nyligt officielt at annoncere forholdet på Instagram.

- Jeg havde det sødeste billede af os, men jeg ville heller ikke virke desperat eller som en, der postede for ivrigt, siger hun, før hun påpeger:

- Jeg ved slet ikke, hvordan man gør det rigtigt. Jeg har jo ikke datet siden før Instagram eksisterede. Jeg kender ikke reglerne.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Til syvende og sidst valgte Kim dog at flashe sine voksende følelser for sin Pete og for en stund glemmer, at hele verden – eller i hvert fald 292 millioner – følgere ser med og har en holdning.

- Jeg er i 40’erne, så fuck det. Bare gør det. Gå efter din lykke. Og det gjorde jeg. Det tog lidt tid at finde, men nu har jeg fundet den, og det føles godt. Nu har jeg lyst til at holde fast i det for evigt.

Sponsoreret indhold