Kendte12. januar 2023

Kim Dahl åbner natklub

”Vild med dans”-dommerveteran Kim Dahl springer ud i odenseansk natklubeventyr
Den tidligere "Vild med dans"-dommer Kim Dahl åbner natklub i Odense. Det bliver noget helt andet, lover han. 
Den tidligere "Vild med dans"-dommer Kim Dahl åbner natklub i Odense. Det bliver noget helt andet, lover han.
 Foto: Birger Storm

Hvad gør man, når man synes, der mangler et godt gå i byen-sted? Man åbner sit eget.

Det er i hvert fald, hvad den tidligere ”Vild med dans”-dommer Kim Dahl har gjort, og på lørdag slår den tidligere dansedommer med den karakteristiske ananaslignende frisure dørene op til FUSK.

Det skriver nyhedssitet Mig og Odense.

FUSK står for Fyns Uafhængige Showklub, og Kim Dahl lover, at det bliver billigt at gå i byen hos ham.

- Vi vil gerne kunne holde det på et niveau, hvor man for 100 kroner kan få entré og to halve liter fadøl,” siger Kim Dahl til mediet.

Og har man hang til at vride hofterne til alternative rytmer, er FUSK det ideelle sted for dig.

Tidligere "Vild med dans"-dommer Kim Dahl åbner natklub i Odense. 
Tidligere "Vild med dans"-dommer Kim Dahl åbner natklub i Odense.
 Foto: Jacob Ljørring

For på FUSK bliver der ikke spillet hitlistemusik, men i stedet alt fra funk til soul, reggae og en masse forskellig latinmusik.

Det nye musiksted er oprettet som forening. Folk som ikke er medlemmer, kan sagtens gå i byen på FUSK, men på sigt er det meningen, at medlemmer får attraktive tilbud.

Kim Dahl sad ved dommerbordet i allerførste sæson af "Vild med dans" i 2005. Han leder stadig Hip Dance Studio i Odense, som kommer til at dele adresse med den nye showklub FUSK.

Sponsoreret indhold