Kievs borgmester har verdenskendt svigerinde
Mens hele verden følger med i, hvordan Ruslands angreb på Ukraine udfolder sig, så har vi alle fået sat ansigt på nogle af Ukraines mest fremtrædende politikere.
Udover Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy så har Kievs borgmester Vitali Klitschko også trukket overskrifter.
Borgmesteren har ligesom sin bror Wladimir Klitschko været professionel bokser, og boksebrødrene fik tilbage i 2011 lavet en film om deres liv.
Og det er ikke det eneste glamourøse, der findes i Klitschko-brødrenes liv: Wladimir har nemlig tidligere dannet par med Hollywood-stjernen Hayden Panettiere.
De to var sammen i ni år og gik fra hinanden i 2018. Sammen har de datteren Kaya, der er syv år.
Faktisk er det Klitschko, der har forældremyndigheden over deres datter, og i en periode boede den tidligere bokser med datteren i Ukraine.
På sin Instagram hylder Hayden Panettiere det ukrainske folk, og her oplyser hun også, at hendes eks og datteren pt. ikke befinder sig i Ukraine.
Artiklen fortsætter under billedet
Her ses Wladimir Klitschko med datteren Kaya tilbage i 2019. Foto: MEGA
– Jeg har personligt været vidne til det ukrainske folks styrke, som kæmpede hårdt for deres selvstændighed og har fortsat med passioneret af forsvare deres land gennem årene. Hvad Putin gør er en absolut skændsel, skriver skuespilleren blandt andet på Instagram.
Artiklen fortsætter under billedet
– Vær sød og sig, at din datter ikke er i landet med sin far under dette, skriver en følger i kommentarfeltet.
– Hun er i sikkerhed og ikke i Ukraine, svarer hun.