Kendte22. juli 2022

The Kid Laroi's ekskæreste bryder grædende sammen under hans koncert

Den var tilsyneladende hårdt for influenceren at se sin berømte ekskæreste optræde
The Kid Larois ekskæreste brød sammen, da hun forleden så ham optræde.
The Kid Larois ekskæreste brød sammen, da hun forleden så ham optræde.
 Foto: Arkiv/Ritzau Scanpix/Instagram

Det må være en smule mærkeligt at se ens ekskæreste pludselig blive verdensberømt fra den ene dag til den anden.

Ikke desto mindre er det realiteten for den 22-årige australske influencer og TikTok-stjerne Mikaela Testa.

Da hun var yngre, dannede hun nemlig par med den i dag 18 år gamle Charlton Kenneth Jeffrey Howard, som er bedre kendt under sit kunstnernavn, The Kid Laroi.

Teenagesensationen udgav sit debutalbum i 2018 og har siden da opnået stjernestatus på noget nær rekordtid.

Forleden var han så en tur tilbage i sit hjemland, Australien, for at optræde - og her dukkede Mikaela Testa op.

Det afslører hun i en række vidoeer, hvor man desuden kan se hende bryde fuldstændigt sammen over at se sin kendte ekskæreste på scenen.

Det skriver News.com.au.

Artiklen fortsætter under billedet...

Her kigger influenceren på sin kendte ekskæreste på scenen.
Her kigger influenceren på sin kendte ekskæreste på scenen.
 Foto: Instagram

Ifølge det australske medie fandt koncerten sted torsdag aften lokal tid, og influenceren opdaterede løbende sine 378.000 følgere på Instagram med videoer og billeder, hvor man kan se tårerne løbe ned af kinderne på hende.

- Jeg kan ikke engang kigge på scenen. Jeg dør, skrev Mikaela Testa til et af sine opslag på det sociale medie.

De yderst følelsesladede opslag fra influenceren kommer kort efter, hun gik fra sin seneste kæreste, Atis Paul.

De to blev kærester, efter hun havde dannet par med The Kid Laroi, og de nåede at være sammen i en årrække.

Artiklen fortsætter under billedet...

Til venstre ses influenceren græde til koncerten. Til højre ses et gammel billede af hende sammen med The Kid Laroi.
Til venstre ses influenceren græde til koncerten. Til højre ses et gammel billede af hende sammen med The Kid Laroi.
 Foto: Instagram

Mikael Testa er en kendt influencer, som har over 2,1 millioner følgere på TikTok.

Her har hun tidligere fortalt, at hun lever af at sælge eksplicitte billeder af sig selv, hvilket hun - ifølge hende selv - tjener omkring 160.000 australske dollars for hver eneste måned.

Det svarer til lidt over 800.000 danske kroner.

Sponsoreret indhold