Kendte7. marts 2020

Khloé til Kourtney: - Jeg havde lyst til at kvæle dig

I en ærlig snak taler Kourtney og Khloé Kardashian om moderskab og amning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10471885p.jpg
 Foto: MEGA

At blive mor er en livsomvæltende begivenhed, og i starten fylder emnet amning meget - hvadenten det lykkes eller mislykkes.

I en ny video på Kourtney Kardashians YouTube-kanal Poosh taler hun ærligt med sin lillesøster Khloé om moderskab og amning.

Her fortæller Khloé, der har datteren True på snart to, at hun kæmpede for at få amningen op at køre.

- Jeg kan huske, jeg blev nærmest frustreret over dig. Ikke at du overhovedet gjorde noget. Men du talte bare om denne oplevelse, du havde haft, hvor smukt det var: "Jeg ammede i 18 måneder, hvad mener du, når du siger, du ikke producerer nok mælk?". Du sagde det ikke for at kritisere mig, men jeg tog det som kritik, genkalder Khloé.

Khloé fortæller, at hun prøvede alt for at få sin mælkeproduktion op:

- Jeg spiste super-cookies, jeg drak den dumme te, jeg var på en bestemt diæt, pumpede hver gang hun sov, remser hun op.

Khloé genkalder, at hun blev frustreret, når Kourtney kom med råd:

- Jeg havde lyst til at kvæle dig, for din amme-oplevelse virkede så nem, og det var det ikke for mig.

Khloé erkender, at der foregik meget i hendes liv, da hun fik datteren True, og det stressede hende yderligere, da datteren begyndte at tabe sig.

Da hun gav sit barn flaske for første gang, havde hun dårlig samvittighed, fortæller hun i videoen.

- Jeg følte, at jeg smuglede stoffer, når jeg købte modermælkserstatning, afslører Khloé.

I videoen afslører Khloé også, at Kylie fra starten af tog en beslutning om ikke at amme, og hun fik importeret modermælkserstatning fra Tyskland, som de havde læst op på og konkluderet var den bedste.

Khloé fortæller også, at hun blev hyldet på Twitter, da hun stod frem og fortalte, at hun havde valgt at stoppe amningen:

- Folk sagde: "Tak, fordi du er ærlig". Det var nederen, jeg havde hvert eneste minut af amningen, det var tortur. Jeg følte altid, jeg ikke gav True nok mad, hun var altid sulten. Da jeg stoppede, blev der løftet et pres fra mine skuldre, og jeg kunne nyde min datter.

Se hele interviewet herunder:

Sponsoreret indhold