Kendte12. juli 2020

Khloé Kardashian om ekskæreste: - Jeg må håndtere ham

Khloé Kardashian er helt afklaret, når det kommer til Tristan Thompson. Ham skal hun bare være gode venner med
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/khloe-kardash.png
 Foto: MEGA

Der er ikke længere så megen slinger i valsen, som der tidligere har været mellem "Keeping Up With the Kardashians"-stjernen Khloé Kardashian og ekskæresten Tristan Thompson.

I et nyt bonusklip fra den populære realityserie bliver den 36-årige "Good American"-grundlægger spurgt til, hvordan det går mellem hende og Tristan, og det er en helt ærlig Khloé, der svarer.

- Ved du hvad, Tristan og jeg er et rigtig godt sted, siger hun.

Artiklen fortsætter efter videoen...

- Det er sådan her, jeg bliver nødt til at være den voksne. Hvorfor gøre tingene sværere for mig selv resten af mit liv? Jeg bliver nødt til at håndtere ham. Og han er hendes (Trues, red.) far, og han er en skøn for over for hende.

- Jeg kommer ikke til at tøve, jeg vil gøre det så godt, som jeg kan. Fordi det ville bare gøre det sværere for mig selv.

De seneste måneder har der floreret en hel del rygter om, at Khloé og babydaddy Tristan skulle have fundet sammen igen efter at have tilbragt store dele af den californiske coronaepidemi sammen.

De rygter har Khloé dog tilsyneladende flere gange skudt ned - også på Twitter, hvor hun i sidste uge delte en række kryptiske beskeder med sine følgere, der indikerede, at hun morede sig en hel del over nye forlovelsesrygter.

Khloé og Tristan har sammen datteren True, der netop er fyldt to år. Parret har over flere omgange været ramt af utroskabsskandaler takket være Tristan, der blandt andet var Khloé utro med tilfældige kvinder under hendes graviditet og senere også sammen med Kylie Jenners daværende veninde.

Tristan med Khloé og datteren og True:

Sponsoreret indhold