Kendte7. juni 2021

Khloé Kardashian klager over brug af plastik: Nu raser fans

Realitystjernen bliver kaldt både dobbeltmoralsk og tonedøv, efter hun har delt en video, hvor hun opfordrer folk til at stoppe med at bruge plastikflasker
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at det er en ganske god idé at skære ned på brugen af plastik - i hvert fald, hvis man er typen, der kan lide at tænke på miljøet.

Og sådan en type er realitystjernen Khloé Kardashian åbenbart blevet.

I en Instagram Story, som hun har delt med sine mere end 152 millioner følgere, opfordrer hun nemlig til, at man stopper med at bruge engangsflasker i plastik, når man skal drikke vand.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

I stedet anbefaler hun, at man får fingrene i en flaske eller kop, der kan genbruges. Hun har nemlig bemærket, at mange hælder vand fra deres plastikflasker over i større, genbrugelige flasker, og det kan jo ikke gå hånd i hånd, hvis man skal være miljøbevidst.

- Der er så mange, der tagger mig i de her enorme dunke af vand, og jeg synes, det er så fedt, fordi jeg ved, at folk sørger for at få vand nok, siger hun i sit opslag.

- Men det irriterer mig, at jeg kan se, folk bruger vandflasker og bare hælder vandet ind i genbrugelige flasker, så de har nok vand til hele dagen.

- Vi prøver at begrænse vores brug af plastikflasker, så jeg synes bare, at folk burde være opmærksomme på det.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega546496_024.jpg
 Foto: MEGA

Khloé Kardashian synes ikke, man skal bruge plastikflasker. Twitter synes noget andet. (Foto: MEGA)

Netop dét har fået Twitter til at gå fuldstændig amok.

Mange langer ud efter den 36-årige Kardashian, fordi de mener, at hun i forvejen er storforbruger af plastik og andre produkter, der ikke er gode for miljøet.

- Khloé trender, og jeg tror, at hendes "mand" har været utro igen. I stedet finder jeg ud af, at det ikke er det, det handler om, men at hun udskammer folk, der bruger plastikflasker, selvom hendes familie bruger festballoner nok til at kunne dække hele Nordamerika, skriver en Twitter-bruger.

Kardashian-familien er særdeles dygtige til at gå hele vejen, når der skal holdes både store og små familiefester.

Sådan her så det blandt andet ud, da Khloé skulle holde fødselsdag for datteren, True:

Andre Twitter-brugere kritiserer Khloé for sine udtalelser om plastikflasker, fordi hun blandt andet stadig er storforbruger af privatfly.

Kardashian-stjernen har endnu ikke svaret igen på kritikken, men du kan se en række af de vrede reaktioner her:

Sponsoreret indhold