Kendte8. december 2022

Khloé Kardashian i outfit-fadæse til prisuddeling

Det gik en smule galt, da realitystjernen skulle på scenen for at modtage en statuette sammen med sin mor, Kris Jenner
Khloé Kardashian havde problemer med kjolen til prisuddeling tirsdag.
Khloé Kardashian havde problemer med kjolen til prisuddeling tirsdag.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er super irriterende, når man har klædt sig pænt på, og tøjet så ikke vil sidde, som det skal.

Og det må være endnu mere frustrerende, hvis tøjet driller i det sekund, man skal på scenen foran hundredvis af berømtheder og utallige fotografer.

Ikke desto mindre var det, hvad der skete for Khloé Kardashian tirsdag aften.

Her skulle hun på scenen til People's Choice Award sammen med sin mor, Kris Jenner, for at tage imod prisen som "Reality Star 2022".

Hun efterlod dog alle tilstedeværende en smule forundrede, da hun til at starte med ikke var til at se nogen steder.

Nu afslører Khloé Kardashian, at der var en god årsag til, at der gik noget tid, før hun kom op til sin mor. Det skriver Page Six.

I en række stories afslører den 38-årige realitystjerne, at hun simpelthen var ude for en sand kjole-fadæse, lige før hendes navn blev råbt op.

- Mit outfit gik i stykker. Hele lynlåsen åbnede sig op, siger hun og fortsætter:

- Jeg var syet ind i min kjole og skulle tisse, så vi blev nødt til at fjerne syningerne og sy dem igen bagefter.

Khloé Kardashian adresserede allerede sin forsinkelse, da hun endelig nået op på scenen til sin mor tirsdag aften.

Her sagde hun følgende:

- Undskyld, jeg er forpustet. Jeg prøvede at ordne mit hår. En pige skal ordne sit hår.

Sponsoreret indhold