Kendte1. februar 2021

Khloé Kardashian hudløst ærlig: - Jeg elsker mine striber

Det er gennem det sidste stykke tid blevet mere trendy at værdsætte kroppen, som den er, i stedet for blot at vise et poleret billede af virkeligheden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/khloe_kardashian_0.jpg
 Foto: MEGA

Især Instagram har siden sin start i 2010 været en platform for filtre og redigerede billeder. Særligt billeder af slanke og veldrejede modelkroppe.

Men det er jo selvsagt ikke sådan, vi alle ser ud, og gennem de sidste år, er det nærmest blevet mere populært at vise sig frem helt uden filter.

Det har den 36-årige ”Keeping Up With the Kardashians”-stjerne Khloé Kardashian også valgt at tage til sig med et af sine nyeste billeder på den sociale platform.

- Jeg elsker mine striber, skriver hun kort til billedet, der viser hende i en sort bikini, mens hendes strækmærker på låret er tydelige at spotte.

Artiklen fortsætter under opslaget

Det er bestemt heller ikke kun hende selv, der elsker dem. Billedet har nemlig fået mere end 3 millioner likes og tilkendegivelser.

Ugentlige forandringer

Billedet kommer i kølvandet på, at hun gennem det seneste år flere gange er blevet anklaget for at have ændret sit ansigt ret drastisk.

I maj måned lød det, at hun skulle have "stjålet" sin tætte veninde Malikas ansigt, mens hun igen i juni måned fik at vide, hun ikke lignede sig selv i en reklame for Pampers.

Siden kunne fansene i november ikke lade være med at kommentere på hendes tilsyneladende nye hage og næse.

Men en kilde tæt på reality-stjernen har tidligere udtalt, at hun ikke lader sig påvirke af de negative kommentarer.

- Hun synes selv, hun ser godt ud, og hun bekymrer sig ikke om, hvad andre tænker om hende, så længe hun selv er glad, kunne insideren fortælle US Weekly i juni måned.

Selv har hun da også forsøgt at gøre grin med fansenes tro på, at hun flere gange skulle have fået foretaget plastikkirurgi i ansigtet, da hun i sommeren til en kommentar svarede: ”Det er min ugentlige ansigtstransplantation”.

Sponsoreret indhold