Khloé Kardashian har et rum fyldt med hår

Vi ved godt, at stjernerne har rum fyldt med tøj, sko og tasker - men 35-årige Khloé Kardashian tager den lige til et nyt niveau: Realitystjernen har et helt walk-in closet dedikeret til hår extensions og parykker.
Det er firmaet The Home Edit, der lever af at organisere og rydde op i folks gemmer, der viser Khloé Kardashians "glam room" frem.
Her ser vi hår extensions i alle mulige længder og farver, glatte og med bølger, hænge sirligt i rækker på bøjler - og hele baduljen er endda farvekoordineret.
Øverst ser vi en række mannequiner, hvor alle hendes parykker får lov til at residere.
Kvinderne i Kardashian-klanen skifter frisure så ofte, som vi andre skifter underbukser, så måske det er meget passende, at Khloé har et helt rum til sit ekstra-hår.