Kendte7. december 2021

Khloé Kardashian efter babynyhed: Nu skal sandheden frem

Den 37-årige Kardashian-søster har besluttet sig for foreløbigt at slå koldt vand i blodet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I weekenden var Khloé Kardashians ekskæreste Tristan Thompson, som hun i øvrigt har datteren True sammen med, i den grad forsidestof i diverse kendismedier.

Og den store opmærksomhed skyldes, at den 30-årige basketballspiller angiveligt er blevet far for tredje gang.

Denne gang med den personlige træner, Maralee Nichols, som Tristan angiveligt var sammen med tilbage i marts, da han stadig dannede par med Khloé Kardashian.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/khloe_kardashian_-_sandheden_skal_frem.jpg
 (Foto: MEGA)

Khloé Kardashian lader i øjeblikket tvivlen komme eks'en til gode. Foto: MEGA

Hele miseren startede for alvor, da den kvindelige træner i sidste uge sagsøgte hr. Thompson for børnepenge.

Tristan har tidligere indrømmet, at han har haft sex med kvinden. Men for at være sikker på, at han rent faktisk er far til den dreng, der netop er kommet til verden, har han bedt om faderskabstest.

Og indtil testen er foretaget, lader det til, at den yngste Kardashian-søster vil lade tvivlen komme sin eks til gode.

Sådan lyder det angiveligt fra en kilde tæt på Kardashian-familien ifølge Hollywood Life.

- Khloé vil til bunds i alt det her og vil lade tvivlen komme ham til gode, lyder det.

- Men nu er vi her igen med endnu et tilfælde, hvor Tristan er i nyhederne af alle de forkerte årsager, tilføjer kilden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega263814_001.jpg
 (Foto: MEGA)

Khloé og Tristan har dannet par adskillige gange. Hver gang har utroskab dog været årsagen til et brud mellem de to. Foto: MEGA

At være på forsiden er ikke just nyt for Tristan Thompson, der adskillige gange er blevet afsløret i at være Khloé Kardashian utro - og således i den forbindelse har været samtaleemne nummer et i Hollywood.

Ifølge kilden har Khloé dog besluttet sig for at slå koldt vand i blodet, indtil hun er stensikker på, hvad der er op og ned i sagen om ekskæresten.

- Hun håber ikke, det hele er sandt, men det vil tiden vise.

Udover muligvis netop at være blevet far til en lille dreng, har Tristan Thompson datteren True på tre år sammen med Khloé Kardashian samt sønnen Prince på fire sammen med modellen Jordan Craig.

Sponsoreret indhold