Kendte24. juni 2019

Khloé Kardashian afslører alle detaljer om Tristan Thompsons utroskab

I finaleafsnittet af ”Keeping Up With The Kardashians” får vi nu alle detaljer om det dramatiske utroskabsdrama mellem Khloé Kardashian, Tristan Thompson og Jordyn Woods. Dramaet byder blandt andet på et vanvittigt migræneanfald, en tavs Jordyn og en selvmordstruet Tristan ombord på et fly mod Cleveland
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-06-18_kl._06.37.23.png
 (Foto: MEGA)

Reality-verdenen i Hollywood blev ramt af et vaskeægte drama tilbage i februar, da det kom frem, at et sandt utroskabsdrama var brudt ud.

Khloé Kardashian valgte at smide sin basketball-kæreste Tristan Thompson på porten, efter han havde været utro med sin søsters bedste veninde.

Nu får vi langt om længe løftet sløret for ALLE detaljer i det dramatiske utroskabsdrama. Det skete i finaleafsnittet af ”Keeping Up With The Kardashians”, der løb over skærmen søndag aften i USA.

I finaleafsnittet ser vi, hvordan Khloé kæmpede med alvorlige migræneanfald og kvalme i tiden op til utroskaben. Hun tog blandt andet en graviditetstest for at finde ud af, om den voldsomme hovedpine og kvalmen kunne skyldes, at hun var gravid.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rexfeatures_10056270b_0.jpg
 Foto: MEGA

Khloé og Tristan, da alt stadig var fryd og gammen. Foto: MEGA

- Jeg er glad for, jeg ikke er gravid, for jeg ønsker ikke at være det, men når det er sagt, så tænker jeg ”Hvorfor h… har jeg kvalme hele tiden". Jeg ville næsten ønske, at jeg kunne sige, at det var derfor, jeg har kvalme, fortæller en frustreret Khloé i finaleafsnittet.

Hendes symptomer er så alvorlige, at hun ender med at blive MRI-scannet. Scanningen viser dog heldigvis, at der ikke er noget galt.

Alligevel falder hendes verden i grus kort tid efter.

Det er nemlig her, at hun finder ud af, at Tristan har været hende utro.

Som Khloé selv siger i afsnittet:

- Tristan havde nogle af sine venner i byen til den såkaldte All-Star-weekend, så han havde lejet en Airbnb, som drengene kunne bo i. Tristan tog til en efterfest. Jordyn var der. Tristan kom aldrig hjem.

- Det var meget mærkeligt

Det var herefter, at Kim Kardashian via sin veninde Larsa Pippen fandt ud af, at ”Tristan og Jordyn var ud over hinanden i går aftes”, som hun selv udtrykker det.

Og så begyndte de to Kardashian-søstre at lægge to og to sammen.

Khloé valgte selv at tage kontakt til Jordyn for at finde ud af, hvad der var sket mellem Jordyn og Tristan.

Samtalen var ifølge Khloé ”meget mærkelig”:

- Hun gav mig ikke alle informationer. Hun sagde noget i retning af ”Han forsøgte at kysse mig” og ”Jeg kan ikke huske, om vi gjorde det eller ej”. Jeg sagde til hende, ”Hvis du er nervøs for at sige noget til mig, så kan du skrive til mig”. Og hun svarede: ”Okay, jeg ringer til dig om fem minutter”.

- Hun har ikke ringet endnu, og det var for omkring 20 minutter siden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-03-01_kl._09.37.52.png
 Foto: YouTube / E! Entertainment

Khloé brød ud i tårer, da hun opdagede sin mands utroskab. Foto: YouTube

Kylie Jenner er også chokeret og forbavset, fortæller hun i finaleafsnittet, der blev sendt søndag aften:

- Det er meget mærkeligt. Det her er første gang, at jeg hører, at hun sad på hans skød, fortæller Kylie.

Khloé indrømmer også, at hun fandt det underligt, at Jordyn slet ikke skrev til hende hele den pågældende aften:

- Det var mærkeligt, at hun slet ikke skrev til mig overhoved den aften. For tidligere ville hun altid skrive til mig, hvis hun så Tristan, fortæller Khloé, der til sidst får et opkald fra Jordyn.

Jordyn indrømmer nu, at der er sket noget mellem hende og Tristan, der ikke burde være sket.

- Det er jo den største modsigelse nogensinde

I opkaldet indrømmer Jordyn, at hun og Tristan har været sammen – men tilføjer på samme tid, at hun ikke kan forstå, hvad der er sket, og at hun altid vil være loyal overfor Khloé.

- Det er jo den største modsigelse nogensinde, svarer Kim, da Khloé fortæller om opkaldet.

- Jeg ryster bogstavelig talt. Jeg er så rasende!, svarer Kourtney.

Khloé syder også:

- Jordyn ved, hvad jeg har været igennem med Tristan… mit hjerte sidder helt oppe i mine øjne nu. Og hun lægger skylden på ham. Det er deres begges skyld, lyder det vredt og såret fra Khloé.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kourtney_kardashian_6.jpg
 (Foto: MEGA)

Hele Kardashian-klanen fortæller om utroskabsdramaet i finaleafsnittet af "Keeping Up With the Kardashians". Foto: MEGA

Kardashian-familien er dog ikke kun vrede. De er også målløse.

De havde aldrig troet, at Jordyn – der var yderst tæt med Kylie og resten af Kardashian-familien – kunne finde på at bryde sin tillid, som hun gjorde.

- Da historien brød ud om Jordyn og Tristan, troede ingen på det. Jeg har så ondt af Khloé. Jordyn var én, som Khloé virkelig stolede på og troede på og støttede. Det her er bare så vildt, fortæller Kim.

Kendall siger:

- Jordyn?! Hun var den sidste person på planeten, som jeg ville påstå kunne finde på at gøre sådan noget her. Hvis han havde kysset hende, ville hun havde ringet til Kylie og fortalt Kylie om det. Det er sådan, hun ville gøre, siger en rystet Kendall.

Tristan var fløjet

Selv om Khloé higede efter at få sandheden at vide, var det nærmest umuligt.

Jordyn sagde nemlig ikke mere efter sit korte opkald, og Tristan befandt sig på et fly på vej mod Cleveland.

- Jordyn er den eneste, der kan give Khloé svar, og hun er radiotavs nu. Det må være sådan en frustrerende situation for Khloé at være i nu, ikke at vide hvad der sker, mens hun blot ønsker at få svar, siger Kim.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega263814_001.jpg
 Foto: MEGA

Tristan sad på et fly, da hans Khloé fandt ud af, at han havde været hende utro. Foto: MEGA

Det var, da Tristan landede i Cleveland, at han så langt om længe krøb til korset:

- Tristan har indrømmet! Har du ikke set beskederne, som Tristan har sendt? Han har indrømmet alt overfor hende. Khloé fik bekræftelsen af Tristan, at Jordyn og Tristan var i hans hjem indtil klokken 7 om morgenen, og at noget var sket… at de havde kysset lidt eller gået hele vejen, fortæller Kim.

Khloé udtrykker det selv således:

- Da Tristan endelig landede i Cleveland, så han mine millioner af beskeder. Han vidste, hvad der var ved at ske, og han vidste, at han ikke kunne gøre andet end at indrømme. Jeg fik svar på mine spørgsmål. Alle var gået, og Jordyn var blevet. Hun sad i hans skød, og de var ud over hinanden, de brugte hænderne. De var sammen, fortæller Khloé.

- Det er så klamt! Jeg vil aldrig forstå dybden af det her. Jeg havde bare håbet på et bedre udfald for min datter og for mig selv, fortæller Khloé med hentydning til datteren True, som hun har med sin utro mand Tristan.

Truede med selvmord

I finaleafsnittet afslører Khloé også, at en meget brødbetynget Tristan forsøgte at undskylde sin utroskab – og endda truede med at tage sit eget liv, fordi han var så knust.

- Han skrev ”Jeg kan ikke holde op med at tænke på dig og det kaos, jeg har skabt”. Han gør det her for at få en reaktion fra mig. Så jeg må også bare sige ”Jeg vil tage mit eget liv” i tide og utide? Det er jo sindssygt, fortæller Khloé.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/rs_634x1025-190414185457-true-thompson-birthday-party.jpg
 Foto: Instagram

Sammen har Tristan og Khloé datteren True. Foto: Instagram

Alligevel vælger Khloé at få en af Tristans venner til at se til ham for at sikre, at han er okay og ikke gør alvor af de selvmordstrusler, som han ifølge Khloé har fremsat.

- At Khloé sidder der hjerteknust og stadig bekymrer sig om Tristans følelser, og om han kunne finde på at skade sig selv… jeg mener... det viser bare, at Khloé er en fantastisk person, der elsker så dybt og så meget, fortæller Scott Disick i finaleafsnittet.

Selv siger en knust Khloé:

- Lige nu føler jeg ikke meget. Jeg er i chok. Det er så ydmygende. Så hårdt. Der er bare dage, hvor du kan ønsker at græde.

Sponsoreret indhold