Kendte27. marts 2022

Kevins overraskende comeback: Farlig formel

Magnussen blev far i fjor, så nu tager han familien med jorden rundt på alverdens racerbaner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kevin.jpg
 (Foto: MEGA)

Men med Putins krig i Ukraine ville Kevin Magnussens gamle hold pludselig ikke kendes ved deres russiske chauffør Nikita Mazepin, og så gik det stærkt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kevin_3.jpg
 (Foto: Aller Media)

Magnussen blev nummer to i sit første Formel 1-løb tilbage i 2014, men siden har det haltet med pokalerne. (Foto: Aller Media)

En enkel opringning fra teamchefen hos Haas, og så var den danske racer atter at finde blandt klodens hurtigste kørere.

Meget har dog ændret sig for Roskilde-knægten, siden han trådte sømmet i bund sidste gang i 2020-sæsonen.

I januar 2021 blev han far for første gang – til datteren Laura, og der skulle lidt pres fra Kevin til, for at overbevise konen, Louise Gjørup om, at det nu er en god idé igen at køre over 300 kilometer i timen bare få centimeter over jorden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kevin_1.jpg
 (Foto: Jan Sommer)

Lille Laura på bare et år har allerede fået sin debut ved den første test i ørkenstaten Bahrain sammen med sin mor, Louise Gjørup. (Foto: Jan Sommer)

– Jeg har været hjemme det meste af året med hende, hvilket har været helt og aldeles fantastisk. Så hun skulle tænke over det. Men jeg lagde en del pres på hende. Det var en del af overvejelserne, at vi nu er en familie, at vi har et lille barn, som vil være det vigtigste, men det blev hurtigt ret klart, at det kan vi godt administrere, forklarer Magnussen til Ekstra Bladet.

Super følelsesladet

Et gammel mundheld i racersporten siger, at man mister en tiendedel sekund pr. omgang, når man bliver far, men nu får den lynhurtige dansker altså chancen for at modbevise den påstand.

– Jeg har ikke prøvet at have en datter og køre Formel 1. Det har sat tingene lidt i perspektiv. Nu er der noget, der er vigtigere end Formel 1. Men vi kan tage hende med, og nu skal jeg kombinere de to ting, så det er super følelsesladet og spøjst, siger Magnussen før det går løs for alvor i den kommende weekend.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kevin_2.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Da Kevin var knægt var han også med sin far, Jan Magnussen, 48, ude at give gas. (Foto: Ritzau Scanpix)

Kevin var selv fem år gammel, da hans far, Jan Magnussen, fik sin første fulde sæson i motorsportens kongeklasse, men det at hans datter kun er godt et år, var med til at gøre beslutningen om et comeback lettere, lyder det.

– Det kan godt være, at det vil være sværere, hvis hun gik i skole, men jeg nyder den her mulighed, og både Louise og Laura er med her i Bahrain. I morges havde jeg Laura med i paddocken, og det er supermærkeligt at få lov at kombinere de to ting, fortæller danskeren, før han skal prøve at køre fra sin nye teamkammerat, tyskeren Mick med det måske mest legendariske efternavn i Formel 1; Schumacher. Han er Michael Schumachers søn.

Sponsoreret indhold