Kendte14. maj 2021

Kevin Guthrie fængsles i 3 år for seksuelt overgreb mod skuespillerinde

Dommeren vurderer, at det er en decideret afskyelig forbrydelse, den skotske skuespiller har begået
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/design_uden_navn_54.png
 Foto: MEGA

"Fantastic Beasts"-skuespilleren Kevin Guthrie er fredag blevet idømt tre års fængsel for seksuelt overgreb.

Den 33-årige skotske skuespiller er dømt skyldig for at have udnyttet en 29-årig skuespillerinde, der ikke havde det spor godt efter en tur i byen.

Det skriver nyhedssitet STV og The Scottish Sun.

Kevin Guthrie hulkede ulykkeligt, da han af to personer blev hjulpet ud af retslokalet og ind i en bil.

Det seksuelle overgreb fandt sted i skuespilleren Scott Reids lejlighed i Kelvindale, Glasgow, tilbage i slutningen af september 2017.

Kevin Guthrie, der også er kendt fra Netflix-serien "English Game", har selv forklaret sig i retten med, at han forsøgte at hjælpe kvinden, efter hun fik det dårligt. Og ifølge ham skete der ikke mere end det.

Kvinden kunne rigtig nok bekræfte, at han havde hjulpet hende i seng, men hun kunne også fortælle, at han derefter havde gramset på hende og udført seksuelle handlinger mod hende.

Det viste sig, at hans DNA blev fundet i kvindens trusser, og det lagde juryen vægt på.

Den skotske skuespiller ryger i registeret over sexforbrydere på ubestemt tid.

Ifølge The Sun har han selv sagt i retten, at sagen kan være "fatal" for hans karriere.

Sponsoreret indhold