Kendte2. juni 2022

Kendte reagerer på Johnny Depp-sejr: - MeToo er død!

Hvad synes du om dommen?
Johnny Depp vandt en kæmpe sejr mod ekskonen, Amber Heard.
Johnny Depp vandt en kæmpe sejr mod ekskonen, Amber Heard.
 Foto: MEGA

Onsdag aften faldt den længe ventede dom af Johnny Depps opsigsvækkende søgsmål mod sin tidligere hustru, Amber Heard.

Og selvom "Pirates of the Caribbean"-stjernen havde folkedomstolen på sin side, så er det vist de færreste, der havde regnet med, at han tog så stor en sejr, som han gjorde.

Det lykkedes ham nemlig at få rettens ord på, at han ikke har tæsket Amber Heard, og at hun dermed er en løgner.

Den afgørelselse har selvfølgelig vakt en del opmærksomhed - også fra andre kendisser, og dem har Page Six samlet ind.

En af dem, som tydeligvis heppede på 58-årige Johnny Depp, er "Pretty Little Liars"-stjernen Ashley Benson.

Kort efter dommen delte hun i hvert fald et billede af Johnny Depp på Instagram med teksten: "YESSSSS."

Også Sharon Osbourne er begejstret for udfaldet.

- Wow, det havde jeg ikke regnet med. Jeg håbede, han ville vinde, men jeg havde ikke forventet det, sagde hun i Piers Morgans talkshow efter dommen.

Også musikeren Ryan Adams er i hopla. Han blev i 2019 selv beskyldt for en række fysiske og psykiske overgreb mod flere kvinder, og han har delt en hjerteemoji på Johnny Depps udtalelse til sejren.

I udtalelsen siger Johnny Depp blandt andet, at han er glad for at have fået sit liv tilbage.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sharon Osbourne er på team-Depp.
Sharon Osbourne er på team-Depp.
 Foto: MEGA

Kendisser som Tom Cruises og Nicole Kidmans børn har kommenteret Johnny Depps udtalelse, og det samme har folk som realitystjernen Harry Jowsey, talkshowværten Ricki Lake, "Gossip Girl"-stjernen Eli Brown og tv-personligheden Nikki Bella.

"The Walking Dead"-skuespillerinden Laurie Holden har desuden tweetet følgende:

- I dag skete retfærdigheden fyldest. Juryens dom sender verden et budskab om, at misbrug ikke har et køn, og at sandheden betyder noget.

Andre kendisser, der tidligere har rejst Johnny Depp-flaget, er komikerne Chris Rock, Joe Rogan og Bill Burr, der har kaldt Amber Heard for "en skør dame og en løgner".

"ME-TOO ER DØD"

Der er da heller ikke lige så mange kendisser, som er stået frem og støttet Amber Heard i kølvandet på hendes brag af et nederlag, men der er da nogle.

En af dem er komikeren Amy Schumer, som dog ikke sætter navn støtten. Hun har blot delt følgende citat fra den berømte, feministiske journalist Gloria Steinem:

- Enhver kvinde, der vælger at opføre sig som et helt menneske, bør advares om den hær, der kæmper for status quo, og som vil behandle hende som en beskidt joke... Hun har brug for sit søsterskab.

Artiklen fortsætter under billedet...

Amy Schumer er team-Heard.
Amy Schumer er team-Heard.
 Foto:MEGA

John McCains datter, tv-personligheden Meghan McCain, kalder dommen for et "knæfald af MeToo-bevægelsen".

- MeToo er død, skriver hun i et opslag, hvor radioværten Dana Loesch har kommenteret følgende:

- Amber Heard har lige ødelagt udgangspunktet: "Tro på alle kvinder".

Radioværten Howard Stern har endnu ikke udtalt noget om dommen, men han har tidligere udvist sympati over for Amber Heard ved at kalde Johnny Depp for en "narcissist".

Det var Johnny Depp, der havde hevet Amber Heard i retten for æreskrænkelser, da han mener, at hun ødelagde hans karriere med sit berømte skriv i Washington Post.

Johnny Depp havde specifikt sagsøgt hende for tre udtalelser i klummen, hvoraf den ene omhandlede overskriften.

Han fik medhold i alle tre punkter og er blevet tildelt en samlet erstatning på 15 millioner dollars.

Beløbet bliver dog skaleret ned til i alt 8,35 millioner dollars som følge af nogle erstatningslove i staten Virginia, hvor sagen blev afgjort. Beløbet svarer til 58 millioner danske kroner.

Amber Heard havde modsagsøgt Johnny Depp for 100 millioner dollars over en række udtalelser, hans tidligere advokat havde lavet.

Hun tabte dog på to ud af tre punkter og må derfor nøjes med blot to millioner dollars i erstatning og har altså på papiret tabt med et brag.

Sponsoreret indhold