Annonce
Kendte22. sep. 2025

Kendt tv-vært død i flystyrt: Debora Estrella blev 43 år gammel

Den mexicanske tv-vært Debora Estrella er død efter et flystyrt i et mindre fly i García, Nuevo León, i Mexico
Angiveligt var Debora Estrella ved at lære at flyve, da ulykken fandt sted og kostede hende livet.
Angiveligt var Debora Estrella ved at lære at flyve, da ulykken fandt sted og kostede hende livet.
 Foto: Instagram / Debora Estrella
Annonce

Den mexicanske tv-vært Debora Estrella har mistet livet, fordi hun er styrtet ned i et fly.

Det skriver flere internationale medier herunder britiske Express, ligesom mediet X flyder over med opslag om dødsfaldet og flystyrtet.

Hun blev 43 år gammel. Ud over hende døde piloten Bryan Ballesteros også.

Ifølge det mexicanske medie Publimetro Mexico lagde Debora Estrella to stories op på sin Instagram, der indikerede en kommende flyvetur, før ulykken fandt sted.

Den ene story var en kort video af Debora Estrella, der med egne ord havde et "Top Gun"-outfit på, hvilket referer til flyve-filmen "Top Gun" med Tom Cruise i hovedrollen.

Den anden story var et billede af et mindre propelfly, hvor hun skrev: "Kan I gætte hvad?".

Annonce

Express skriver, at hun var i gang med at tage flyvetimer, så hun kunne komme på vingerne uden hjælp fra andre.

Estrella, der i skrivende stund har over 329.000 følgere på Instagram, postede flittigt på mediet om sin karriere som tv-vært.

Det gjorde hun senest for to dage siden.

"Goddag," skriver hun i opslaget, mens hun står foran en stor skærm.

Hun har tagget tøjmærket GLAD SHOWROOM, som også bekræfter tv-værtens dødsfald på Instagram.

Det gør de i et hjerterskærende opslag.

Annonce

Sponsoreret indhold