Kendte9 timer siden

Kendt tv-familie i tragisk ulykke: Tre familiemedlemmer døde

Tre familiemedlemmer er døde i en hjerteskærende bilulykke, mens fem yderligere familiemedlemmer er på hospitalet og kæmper for deres liv
Tre medlemmer af Putman-familien er gået bort i et sammenstød med en lastbil. Fem yderligere familiemedlemmer er på hospitalet.
Tre medlemmer af Putman-familien er gået bort i et sammenstød med en lastbil. Fem yderligere familiemedlemmer er på hospitalet.
 Foto: TLC

En kendt tv-familie i USA er blevet ramt af en ufattelig tragedie.

I en hjerteskærende bilulykke har tre personer fra familien Putman, der er kendt fra TLC-programmet "Meet the Putmans", mistet livet.

Flere andre familiemedlemmer er kommet alvorligt til skade og kæmper for deres liv på hospitalet.

Det fortæller familie en i offentlig udtalelse.

Det er Bill "Papa" Putman og hans kone, Barb, samt deres svigerdatter Megan, der er gået bort i ulykken.

Fem andre familiemedlemmer er på hospitalet.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-29/2.jpg
Noah, søn af Megan, der døde i ulykken, er stadig indlagt på hospitalet.
 Foto: Privat

- Vi beder jer om at sende styrke deres vej, skriver familien i deres udtalelse og takker samtidig for alles støtte.

Ifølge News.com.au fandt ulykken sted fredag aften.

Her overså en lastbil et stopskilt og kørte direkte ind i bilen med otte medlemmer fra familien Putman.

Tre passagerer døde på stedet, mens de øvrige fem blev hastet på hospitalet, hvoraf nogle af dem var i kritisk tilstand.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-29/3.jpg
Megans niece er også fortsat indlagt.
 Foto: Privat

Chaufføren af lastbilen var også en tur på hospitalet, men med mindre alvorlige skader.

Han er efterfølgende blevet anholdt og afventer en officiel sigtelse mod ham.

Familien Putman blev kendt i serien "Meet the Putmans", hvor man kunne følge deres 25 familiemedlemmer leve under samme tag.

Serien varede kun en sæson, men familien gjorde comeback på YouTube i 2021 under navnet "Growing Up Putman".

Sponsoreret indhold