Kendte5. september 2024

Kendt komiker tilbage i Danmark: Genforenet med særlig genstand

Ricky Gervais er tilbage i Danmark på lidt af et surprise-visit, og er i den forbindelse blevet genforenet med en særlig genstand, han glemte under sit sidste besøg
Verdensstjernen Ricky Gervais blev for alvor kendt med hitserien "The Office", som han selv har skrevet og instrueret.
Verdensstjernen Ricky Gervais blev for alvor kendt med hitserien "The Office", som han selv har skrevet og instrueret.
 Foto: Camera Press / MEGA

Det kom som et chok for de fleste, da den verdenskendte komiker Ricky Gervais i sidste uge annoncerede, at han ville optræde i København blot ugen efter med et test-show.

Showet finder sted på Bremen Teater i København, hvor der er plads til omkring 650 tilskuere - sidst han optrådte i Danmark var det i et udsolgt Royal Arena, der har en makskapicitet på 17.000 deltagere.

Men den britiske "The Office"-stjerne er glad for at være tilbage i byen - måske særligt fordi, han nu er blevet genforenet med en særlig hjelm, han angiveligt glemte under sit sidste besøg.

Ricky Gervais bor på det samme hotel som sidst, og da han checkede ind denne gang, fik han sig lidt af en overraskelse.

Hotellet havde nemlig lagt en vikingehjelm med fletninger frem, som han havde medbragt under sit sidste visit. Det skriver komikeren selv på Facebook.

- Er lige kommet til København og hotellet havde lagt denne frem på mit badeværelse med en seddel, der beskriver, at jeg glemte den sidst. Klasse, skriver Ricky Gervais.

Og fans af komikeren vil vide, at han under sit sidste visit i 2023 poserede med selvsamme hjelm i hotellets badekar.

- Får mig selv til at se pæn ud før aftenens udsolgte show i Københavns monster, Royal Arena, lød det dengang fra komikeren.

Ricky Gervais har flere gange lovprist den danske hovestad. I 2023 skrev han blandt andet på X:

- Farvel, København. Jeg tror, du er ved at blive mit favoritsted i verden. Fantastisk, i den grad.

Showet på Bremen Teater er allerede udsolgt og finder sted i dag, torsdag den 5. september.

Sponsoreret indhold