Kendte10. oktober 2021

Kendt designer overlevede eksplosion: Deler voldsomt billede

Den kendte designer Olivier Rousteing har i et år holdt skjult, at han blev alvorligt forbrændt over hele kroppen i en eksplosion i sit hjem
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I et år har den franske Balmain-designer Olivier Rousteing holdt på en personlig og hjerteskærende hemmelighed.

For et år siden blev den 36-årige designer alvorligt forbrændt i en eksplosion i sit hjem. Det er først nu, han tør fortælle om ulykken – og vise et billede af sin forbrændte krop.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/oliver_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Olivier Rousteing blev voldsomt forbrændt for et år siden. Foto: MEGA

På sin instagram-profil har designeren og den kreative direktør delt et billede, der viser, hvor medtaget hans krop var efter eksplosionsulykken.

”For præcis et år siden eksploderede kaminen i mit hjem. Jeg vågnede næste morgen i Paris’ Hôpital Saint Louis. Det talentfulde personale på det berømte hospital – som kæmpede med et stort antal COVID-smittede på det tidspunkt – passede mig på fantastisk vis. Jeg kan ikke takke dem nok, fortæller designeren.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Eksplosionen betød, at den 36-årige designer blev voldsomt forbrændt på overkroppen og i ansigtet.

”Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at skjule den historie for så mange mennesker som mulig,” siger designeren, der kun indviede de allernærmeste i, hvad der var sket.

”For at være ærlig ved jeg ikke helt, hvorfor jeg skammede mig så meget,” lyder det videre fra Oliver Rousteing, der tror, at det skyldes den ”perfekte” modebranche, han har været en del af i årevis.

Det seneste år har han skjult sine ar ved at bære tøj, der dækkede.

Men nu er han altså klar til at vise verden ”sit sande jeg”.

I opslaget forsikrer Oliver Rousteing, at han har det godt i dag oven på den voldsomme ulykke.

Sponsoreret indhold