Annonce
Kendte4 timer siden (opd. 3 timer siden)

Kendt dansk sangerinde har taget et stykke af havnen – men det er ulovligt

En af de mest betydningsfulde kvinder i dansk musik har gjort et stykke af Københavns havnefront til sin egen. Men det må hun ikke, siger kommunen
Området ved Københavns Havn er offentligt tilgængeligt og må ikke privatiseres.
Området ved Københavns Havn er offentligt tilgængeligt og må ikke privatiseres.
 Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce

Det ligger ud for kajen på en af landets dyreste adresser på Holmen i København.

Et afgrænset område på cirka 50 kvadratmeter med en bænk og to stole ud til vandet - en lille oase. Området har en låge med lås og flere skilte med PRIVAT, der signalerer, at offentligheden ikke er velkommen.Der er bare et problem.

Ifølge Københavns Kommune er det ulovligt. Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Kosmopol har fået.

- Problemstillingen er, at sådan nogle små privatiserede dele af det offentlige område popper op alle mulige steder langs havnen. Nogle gange er det boligforeninger, nogle gange er det private, nogle gange er det store firmaer og virksomheder, der gerne vil have tingene for sig selv. Det er problemets kerne, siger Niels E. Bjerrum, politisk ordfører hos Socialdemokratiet på Københavns Rådhus til TV 2 Kosmopol.

Annonce

Ordføreren har igennem mange år kæmpet indædt mod privatisering af netop havnefronten i København. Derfor noterer han sig kommunens afgørelse med tilfredshed.

- Den lokalplan, der regulerer området her, siger, at det her område skal være offentligt tilgængeligt. Og det er det jo ikke, når man har et privat skilt og en låge, der siger, at her må man ikke gå ind, siger Niels E. Bjerrum.Det er ikke hvem som helst, som i årevis har haft den lille skønne grønne plet med bænke, stole og egen badestige til Københavns Havn tilknyttet sin matrikel.

Annonce

Der er tale om en af landets gennem tiderne mest betydningsfulde sangerinder og musikere, som har både navne- og adressebeskyttelse. Derfor bringer TV 2 Kosmopol heller ikke hendes navn.

Af aktindsigten fra Københavns Kommune fremgår det, at hun selv mener at have fået tilladelse til det omtalte og afgrænsede område af myndighederne for år tilbage.

Men det billede kan Københavns Kommune ikke genkende, og de har derfor bedt om dokumentation for den påstand. Den dokumentation har kommunen ikke modtaget.

Annonce

Derfor vil kommunen nu bede sangerinden om at få lovliggjort området, så offentligheden får uhindret adgang.

TV 2 Kosmopol har uden held forsøgt at få en kommentar til sagen fra ejeren.

Annonce

Sponsoreret indhold