Kendte23. november 2022

Kendissønnen Chet Hanks afslører: Blev "bortført" midt om natten

Tom Hanks' søn fortæller, at han som teenager blev vækket af to mænd midt, der tog ham med mod hans vilje
Tom Hanks' søn fortæller nu om brutalt skoleophold som rebelsk teenager.
Tom Hanks' søn fortæller nu om brutalt skoleophold som rebelsk teenager.
 Foto: Richard Shotwell/Invision/AP

Det er ikke nogen hemmelighed, at Chet Hanks ikke har haft et helt nemt liv, selvom han er søn af to rige og berømte forældre, nemlig Tom Hanks og Rita Wilson.

Kendissønnen er gennem årene blevet betegnet som "familiens sorte får", fordi han blandt andet har haft store problemer med stoffer, ligesom han er blevet beskyldt for vold af sin ekskæreste.

I et nyt interview til podcasten "Ivan Paychecks" fortæller den 32-årige Chet Hanks nu, at han som teenager blev "bortført" midt om natten.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie fortæller Chet Hanks, at hans stofmisbrug begyndte, da han gik i high school.

Hans berømte forældre vidste ikke, hvordan de skulle håndtere det, og derfor kontaktede de en slags kostskole, der skulle hjælpe dem med at få styr på deres rebelske teenager.

En dag, da kendissønnen lå og sov, blev han derfor vækket af to muskuløse mænd.

- De havde skaldede hoveder og lignede militærmænd, og jeg anede ikke, hvad der foregik, siger Chet Hanks og fortsætter:

Chet Hanks med sin mor, Rita Wilson.
Chet Hanks med sin mor, Rita Wilson.
 Foto: Richard Shotwell/Invision/AP

- Jeg sagde: "Hvad fuck sker der?!", og de svarede: "Du skal med os. Vi kan gøre det på den lette måde eller den hårde."

Ifølge Chet Hanks blev han herefter smidt ud i en bil og kørt ni timer væk til en afsidesliggende skov i Utah, hvor han blev tvunget til at bo og arbejde.

- Der foregik meget i hovedet på en. Man blev observeret nøje konstant. De psykoanalyserede en og forsøgte at nedbryde en.

Kendissønnen siger videre i podcasten, at hans kendte forældre blev manipuleret til at tro, at alt var vel for sønnen.

Ifølge ham betalte Tom Hanks og Rita Wilson nemlig fra dag-til-dag, og derfor havde skolen ingen interesse i, at de hev ham hjem igen.

- Jeg endte med at være der længere tid end nogen anden, jeg så komme og gå. På nær fra en enkelt fyr, der endte med at være der i seks måneder.

Chet Hanks fortæller også i podcasten, at han har været ædru og stoffri i et år.

Kendissønnen er ikke den eneste, der har berettet om brutale forhold på kostskoler for vanskelige unge i USA.

Også Paris Hilton har været åben om, hvordan hun blev misbrugt under et ophold som teenager.

Sponsoreret indhold