Kendisparret Jakob Åkerlind og Alma Agger afslører: Er flyttet sammen

LÆS OGSÅ: Viser babymaven på rød løber
De har ikke dannet par i et år endnu, men den 36-årige skuespiller Jakob Åkerlind og 25-årige sanger Alma Agger har allerede valgt at få fælles adresse.
Det glade par er nemlig flyttet sammen på "X Factor"-vinderens adresse på Amager.
Det fortalte de mandag aften, da de deltog ved satireshowet ”Året der gak”.
Her kunne Jakob Åkerlind endda berette, at han allerede har skilt sig af med sin lejlighed for at være fuld dedikeret til forholdet.
- Vi havde jo ikke gjort det, hvis vi ikke syntes, vi fungerede godt sammen.
Til januar får lejligheden endda endnu en beboer, når parret skal have en hund. Nærmere bestemt en lille Cockapoo.
Det er til gengæld også det for nye familiemedlemmer.
Børn er ikke en del af planerne for det kommende år.
- Vi har planlagt, at vi skal ud og rejse og alt muligt. Og så er vi jo bare et sted, hvor vi begge gerne vil lave noget fedt arbejde.
- Babyer og alt det der, det må vente. For nu er det smil og saftige sprøjteorgasmer, lød det med et glimt i øjet fra Jakob Åkerlind , før kæresten brød ind med et ”ej skat, det er sindssygt sagt”.