Kendte 9. januar

Kendispar jubler: Claire Danes og Hugh Dancy skal have barn nummer tre

"Homeland"-skuespillerinden er gravid igen, igen, igen...
Claire Danes og Hugh Dancy venter deres tredje barn.
Claire Danes og Hugh Dancy venter deres tredje barn.
Foto: Ritzau Scanpix

Så er der glædelige nyheder fra kendisparret Claire Danes og Hugh Dancy.

"The Homeland"-skuespillerinden er nemlig gravid og venter derfor parrets tredje fælles barn.

Det skriver People Magazine, som har fået graviditeten bekræftet af en talsperson.

Mens Claire Danes hovedsageligt er kendt fra tv-serien "The Homeland", så brød 47-årige Hugh Dancy igennem i filmatiseringen af Charles Dickens' roman "David Copperfield".

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Han har desuden spillet over for den danske stjerne Mads Mikkelsen i tv-serien "Hannibal", hvor han spillede FBI-agenten Will Graham.

Han og 43-årige Claire Danes mødte hinanden i 2006 under optagelserne til filmen "Evening".

De blev forlovet og gift i 2009 og har i forvejen to sønner sammen på henholdsvis fire og ti år, men kan altså nu glæde sig over, at der er en tredje på vej til flokken.

Det er dog uvist, om det er en dreng eller en pige, de venter sig.

Claire Danes har tidligere udtalt, at det er en udfordring at holde styr på familielivet, fordi både hun og Hugh Dancy arbejder meget, hvilket indebærer mange rejser.

- Afstand er som gift. Jeg er så dårlig til det, og jeg har ikke særlig meget lyst til at blive bedre til det, sagde hun sidste år og fortsatte:

- Vi har hen ad vejen lært, hvor essentielt det er for at være fysisk sammen så meget som muligt.

Sponsoreret indhold