Kendte25. oktober 2023

Kendisbryllup: Frances Bean Cobain er blevet gift med Riley Hawk

To kendisbørn har fundet kærligheden i hinanden, og nu er de mand og kone
Riley Hawk og Frances Bean Cobain, der er børn af meget kendte fædre, er blevet smedet.
Riley Hawk og Frances Bean Cobain, der er børn af meget kendte fædre, er blevet smedet.
 Foto: Instagram / @tonyhawk

LÆS OGSÅ: Courtney Love afslører: Brad Pitt fik mig fyret fra ikonisk film

Det er børn af to meget talentfulde mænd, der har fundet kærligheden i hinanden og nu har papir på deres parforholdsstatus.

Det amerikanske medie TMZ kan nemlig berette, at Frances Bean Cobain, 31, der er datter af den afdøde musiklegende Kurt Cobain, og Riley Hawk, 30, der er søn af den ikoniske skateboarder Tony Hawk, er blevet gift.

Ifølge gossipmediet blev det celebre par gift den 7. oktober i Los Angeles, efter de i september rekvirerede en vielsesattest i San Diego.

Det var ikke hr. hvem som helst, der viede de to kendisbørn. Ifølge TMZ var det nemlig Michael Stipe, som er frontmand i bandet R.E.M., der forestod vielsen. Han er nemlig gudfar til bruden.

Parret menes at have dannet par siden 2021, men Frances Bean Cobain bekræftede først deres forhold i februar 2022.

Frances Bean Cobain er det eneste barn af Kurt Cobain. Her ses hun i favnen på sin mor Courtney Love i 1992, mens farmand ses lige bagved.
Frances Bean Cobain er det eneste barn af Kurt Cobain. Her ses hun i favnen på sin mor Courtney Love i 1992, mens farmand ses lige bagved.
 Foto: Fred Prouser/Reuters/Ritzau Scanpix

Mens det er gommens første ægteskab, så er det brudens andet. Fra 2014 til 2017 var hun gift med musikeren Isaiah Silva.

Skilsmissen mellem de to endte yderst bittert, da Cobain-datteren ikke havde fået lavet en ægtepagt. Han gik derfor efter hendes svimlende formue, som var arven efter hendes far, men han måtte "nøjes" med en yderst ikonisk Kurt Cobain-guitar.

Sponsoreret indhold