Kendte18. november 2020

Kendis-kok i shitstorm efter bogudgivelse: Hjælp os!

Børnekogebogen med det kontroversielle navn "Det smager af lort" skal have ny titel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kirk_2.jpg
 Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Kendis-kokken Nikolaj Kirk er havnet i en shitstorm, efter han sammen med kollegaen Mikkel Maarbjerg og fotografen Morten Kirckhoff udgav børnekogebogen med det kontroversielle navn "Det smager af lort."

Titlen på bogen affødte massiv kritik på de sociale medier. Nikolaj Kirk har i et Instagram-opslag givet eksempler på en håndfuld af de vrede kommentarer.

"Skandale. Tænk at kalde en bog for det" og "Sådan en bog hører ikke til i et køkken. Basta" lyder det i nogle af kommentarerne.

De negative reaktioner har fået kokken til at undskylde for bogens titel på Instagram. Og nu spørger han brugerne om hjælp til en ny titel.

"Nu er vi ved at designe nye forsider, som vi kan sende til dem, der ikke kan lide originalen. MEN HVAD SKAL VI KALDE DEN???" lyder det i et nyt Instagram-opslag.

Kendis-kokken udlodder en signeret bog til det bedste forslag, og lover at udgive en ny forside, som de utilfredse læsere kan downloade.

Sponsoreret indhold