Kendte14. juli 2020

Kelly Osbourne åbner op om fortid: Sådan snød hun sin mor

Livet er langt fra en dans på roser, selv om man er et kendt tv-ansigt. Heller ikke når man hedder Osbourne til efternavn
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ingen hemmelighed, at den 35-årige Kelly Osbourne har haft et hårdt liv med stoffer, afvænning – og flere stoffer.

I årevis festede hun blandt andre med nu afdøde sangerinde Amy Winehouse, Paris Hilton og Miley Cyrus.

Men datteren af Ozzy Osbourne, metal-legenden fra bandet Black Sabbath, legede i årevis med døden, når hun indtog store mængder stoffer – blandt andet når hun mixede amfetamin, angstmedicin og marihuana.

https://imgix.seoghoer.dk/kelly_osbourne_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Foto: MEGA

I dag kan tv-personligheden fejre, at hun snart har været clean i hele tre år. Men vejen til et liv uden stoffer har været lang og sej. Og spækket med løgne.

Det skriver The Sun.

Kelly Osbourne har flere gange forsøgt sig med afvænning, men det var noget nær umuligt for hende at være clean i mere end en måned ad gangen. Og for ikke at skuffe sin familie løj hun blandt andet over for sin mor Shannon og påstod, at hun nu endelig var fri af stofferne.

Osbourne-datteren har tidligere afsløret, at hun stjal mærker, der indikerede, hvor længe hun havde været clean – også selv om det slet ikke var tilfældet for hende.

Flere af Kelly Osbournes venner var ligeledes afhængige af stoffer, men formåede aldrig at komme ud af den onde spiral:

- Mange af mine venner klarede den ikke, og det at begrave dem var hårdt, fortæller Kelly og afslører desuden, at hun oprindeligt troede, at hun på nuværende tidspunkt også skulle ligge begravet:

- Jeg troede aldrig, at jeg skulle blive 35 år gammel.

Efter hele syv afvænningsforsøg lykkedes det dog imidlertid for Kelly endelig at give helt slip på de stoffer, som for alvor blev en del af hendes liv i forbindelse med det populære realityshow ”The Osbournes” fra 2002.

Sponsoreret indhold